Omregning fra bevægelse til tryk?

[Lars Holst]

Når et ur siges at være vandtæt til 10 bar så er det en statisk måling der
er foretaget.

Svømmer man med et ur bevæger man sig i vandet.
Den bevægelse øger trykket.

Er der en formel for beregning af det tryk der opstår ved bevægelse i vand
ved en given dybde?

[Preben Riis Sørensen]

Post by Lars Holst
Når et ur siges at være vandtæt til 10 bar så er det en statisk måling der
er foretaget.
Svømmer man med et ur bevæger man sig i vandet.
Den bevægelse øger trykket.

Det kan vist ikke være indenfor en størrelse der kan påvirke uret.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
***@esenet.dk

[Lars Holst]

Post by Preben Riis Sørensen

Post by Lars Holst
Svømmer man med et ur bevæger man sig i vandet.
Den bevægelse øger trykket.

Det kan vist ikke være indenfor en størrelse der kan påvirke uret.
--

Det siger urfabrikanterne at det er.

[Kert Rats]

Post by Lars Holst

Post by Preben Riis Sørensen

Post by Lars Holst
Svømmer man med et ur bevæger man sig i vandet.
Den bevægelse øger trykket.

Det kan vist ikke være indenfor en størrelse der kan påvirke uret.
--

Det siger urfabrikanterne at det er.
--
Lars Holst

Prøv at poste dit spørgsmål på www.vintageure.dk under Brugerforum.

Venligst

Kert Rats

[Peter Weis]

Post by Lars Holst
Det siger urfabrikanterne at det er.

Det lyder lidt underligt. Har du en garantisag kørende?

I givet fald bør det afhænge af mange faktorer. Fx om uret er spændt om
på noget der er større end det selv er eller ej, om uret bevæges for-,
side- eller baglæns, om uret bevæges op eller ned i vandet.

mvh
Peter

[Lars Holst]

Post by Peter Weis

Post by Lars Holst
Det siger urfabrikanterne at det er.

Det lyder lidt underligt. Har du en garantisag kørende?
I givet fald bør det afhænge af mange faktorer. Fx om uret er spændt om
på noget der er større end det selv er eller ej, om uret bevæges for-,
side- eller baglæns, om uret bevæges op eller ned i vandet.
mvh
Peter

Prøv at barber det ned til det egentlige spørgsmål:

Er der en formel for beregning af det tryk der opstår ekstra ved bevægelse
med en defineret hastighed i vand ved en given dybde?

[Jonas Kofod]

Post by Lars Holst

Post by Peter Weis

Post by Lars Holst
Det siger urfabrikanterne at det er.

Det lyder lidt underligt. Har du en garantisag kørende?
I givet fald bør det afhænge af mange faktorer. Fx om uret er spændt om
på noget der er større end det selv er eller ej, om uret bevæges for-,
side- eller baglæns, om uret bevæges op eller ned i vandet.
mvh
Peter

Er der en formel for beregning af det tryk der opstår ekstra ved bevægelse
med en defineret hastighed i vand ved en given dybde?

En formel baserer sig på en model og deraf en række antagelser. De
antagelser som Lars nævner vil have betydning for hvilken/hvilke formler der
kunne forefindes/bestemmes. Derfor er Lars' betænkning yderst relevant inden
du minimere det ned til "giv mig noget jeg kan skrive ind i min 3.g fysik
formelsamling" - du skal ikke regne med at få en gennemfordøjet formel til
alle tænkelige situationer med en enkelt variabel der bare skal sættes ind.

[Peter Hasselby]

Det her bliver et skud i tågen..

I pumpeteorien arbejder man med noget der hedder hastighedshøjden ..

Som er det tryk der er frembragt af væskensbevægelse..
Dette tryk er defineret ved H [m] = v^2/(2*g).. Altså hastigheden i anden
potens divideret med 2 * tyngde accelerationen...

Hvis man så indsættes kroppens/armens hastigheden gennem vandet og antager
at vandet står stille,, så burde det vel være noget af det samme.

Denne faktor er dog normalt så lille og ubetydelig, at man vælger at se bort
fra den.

[Lars Holst]

Post by Peter Hasselby
Det her bliver et skud i tågen..
I pumpeteorien arbejder man med noget der hedder hastighedshøjden ..
Som er det tryk der er frembragt af væskensbevægelse..
Dette tryk er defineret ved H [m] = v^2/(2*g).. Altså hastigheden i
anden potens divideret med 2 * tyngde accelerationen...
Hvis man så indsættes kroppens/armens hastigheden gennem vandet og
antager at vandet står stille,, så burde det vel være noget af det
samme.
Denne faktor er dog normalt så lille og ubetydelig, at man vælger at
se bort fra den.

OK

Eksempel:
Jeg bevæger min arm 1 m/s.
Der er 1œ knob strøm.
Jeg befinder mig på 4 meters dybde.

Hvad kan trykket på uret maksimalt være?

[Martin Jørgensen]

-snip-

Post by Lars Holst
Jeg bevæger min arm 1 m/s.
Der er 1½ knob strøm.
Jeg befinder mig på 4 meters dybde.
Hvad kan trykket på uret maksimalt være?

Nu har jeg efterhånden skimtet alle indlæggene her i tråden, og jeg
forstår ikke helt hvorfor der ikke er nogen der er kommet med noget ala
bernoulli:

P_statisk = rho*g*h
P_dynamisk = 0,5*rho*v^2

Strømmen betyder jo bare at hastigheden "føles" større for uret,
afhængigt af hvilket fortegn man regner med.

Sæt selv tallene ind og regne ud hvad forskellen bliver når uret er
stille og hhv. bevæges. Enhed: Pascal = N/m^2.


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

[Lars Holst]

Post by Martin Jørgensen
-snip-

Post by Lars Holst
Jeg bevæger min arm 1 m/s.
Der er 1œ knob strøm.
Jeg befinder mig på 4 meters dybde.
Hvad kan trykket på uret maksimalt være?

Nu har jeg efterhånden skimtet alle indlæggene her i tråden, og jeg
forstår ikke helt hvorfor der ikke er nogen der er kommet med noget ala
P_statisk = rho*g*h
P_dynamisk = 0,5*rho*v^2
Strømmen betyder jo bare at hastigheden "føles" større for uret,
afhængigt af hvilket fortegn man regner med.
Sæt selv tallene ind og regne ud hvad forskellen bliver når uret er
stille og hhv. bevæges. Enhed: Pascal = N/m^2.
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

Det er superfint at du kommer med formelen men kan du også venligst sætte
tallene ind for mig.
Jeg er langt fra en videnskabsmand og ønsker bare et svar som er
forståeligt for mig med en eksemplificering.

Jeg er ikke sikker på hvad er rho, hvad er g, hvad er h, N/m^2 går jeg ud
fra er Newtonmeter i 2. potens. Tager jeg fejl?

På forhånd tak.

[Peter Weis]

Post by Lars Holst
Jeg er ikke sikker på hvad er rho, hvad er g, hvad er h, N/m^2 går jeg ud
fra er Newtonmeter i 2. potens. Tager jeg fejl?

Ja, lidt.

Rho er vands vægtfylde (1000 kg/m^3), g er tyngdeaccelerationen (9.8
m/s^2), h er (formodentlig) dykkedybden og v er bevægelseshastigheden.
N/m^2 er N pr. kvadratmeter som også kaldes Pascal, Pa.

For det statiske tryk, bør du huske også at lægge lufttrykket til.

På 10m får du et statisk tryk på 2 atm (=202600 Pa).
Hvis du svømmer med 2 m/sec (ca 7 km/t), bliver det dynamiske tryk
0.5*1000*2^2 = 2000 Pa, hvilket svarer til 0.02 atm.

mvh
Peter

[Lars Holst]

Post by Peter Weis

Post by Lars Holst
Jeg er ikke sikker på hvad er rho, hvad er g, hvad er h, N/m^2 går
jeg ud fra er Newtonmeter i 2. potens. Tager jeg fejl?

Ja, lidt.
Rho er vands vægtfylde (1000 kg/m^3), g er tyngdeaccelerationen (9.8
m/s^2), h er (formodentlig) dykkedybden og v er bevægelseshastigheden.
N/m^2 er N pr. kvadratmeter som også kaldes Pascal, Pa.
For det statiske tryk, bør du huske også at lægge lufttrykket til.
På 10m får du et statisk tryk på 2 atm (=202600 Pa).
Hvis du svømmer med 2 m/sec (ca 7 km/t), bliver det dynamiske tryk
0.5*1000*2^2 = 2000 Pa, hvilket svarer til 0.02 atm.
mvh
Peter

Du skal have mange tak.
Det gav mening.
Nu er jeg afklaret og mangen en urhandler ved ikke så meget om hvad de
taler om når de taler om vandtæthed.

[Peter Weis]

Post by Lars Holst
Du skal have mange tak.
Det gav mening.

Men husk nu at formlerne bygger på nogle forudsætninger, som ikke er oplyst.

Post by Lars Holst
Nu er jeg afklaret og mangen en urhandler ved ikke så meget om hvad de
taler om når de taler om vandtæthed.

Urmagerne kan jo hævde at have andre oplysninger eller målinger.

Jeg er stadig lidt nysgerrig efter sammenhængen du skal bruge
oplysningerne i.

Normale ure er ganske rigtigt opgivet til at modstå et tryk opgivet i
atmosfærer eller vanddybde. Disse tal er kun udtryk for en test de kan
modstå når de er fabriksnye.
Urene vil hurtigt få dårligere tæthed, specielt i forbindelse med
batteri-skift, som belaster pakninger og kapsel, og stød, som kan gøre
selve kassen lidt skæv.
I realiteten vil et 30m-ur kun kunne tåle regnvejr og et 100m ur kun
kortvarige overskylninger i det lange løb.

Et rigtigt dykkerur er meget mere robust konstrueret, koster mere end
normale ure og kræver trykprøvning i forbindelse med hvert enkelt
batteriskift, som i øvrig også er temmeligt dyrt.

mvh
Peter

[Lars Holst]

Post by Peter Weis

Post by Lars Holst
Du skal have mange tak.
Det gav mening.

Men husk nu at formlerne bygger på nogle forudsætninger, som ikke er oplyst.

Post by Lars Holst
Nu er jeg afklaret og mangen en urhandler ved ikke så meget om hvad
de taler om når de taler om vandtæthed.

Urmagerne kan jo hævde at have andre oplysninger eller målinger.
Jeg er stadig lidt nysgerrig efter sammenhængen du skal bruge
oplysningerne i.
Normale ure er ganske rigtigt opgivet til at modstå et tryk opgivet i
atmosfærer eller vanddybde. Disse tal er kun udtryk for en test de kan
modstå når de er fabriksnye.
Urene vil hurtigt få dårligere tæthed, specielt i forbindelse med
batteri-skift, som belaster pakninger og kapsel, og stød, som kan gøre
selve kassen lidt skæv.
I realiteten vil et 30m-ur kun kunne tåle regnvejr og et 100m ur kun
kortvarige overskylninger i det lange løb.
Et rigtigt dykkerur er meget mere robust konstrueret, koster mere end
normale ure og kræver trykprøvning i forbindelse med hvert enkelt
batteriskift, som i øvrig også er temmeligt dyrt.
mvh
Peter

Det er selvfølgelig vedrørende ure.

Et ur med skruekrone og testet til "Water Resistant 10 bar" som en
statisk test.
Nogle mennesker i urkredse postulerer at et sådanne ur kun kan tåle
overfladesvømning fordi svømning i sig selv belaster uret med næsten den
fulde vandtæthed - altså 10 bar.
Andre igen postulerer at det kan tåle svømning næsten til grænsen (100
meter) fordi svømning næsten ingen betydning har.

Disse postulater cirkulerer i de finere kredse i urverdenen inklusiv
brugerne af vintageure.dk

Ingen har endnu kunnet fremkomme med beregninger for den påvirkning
svømningen har på uret.

Min kone og jeg er sejlere og har begge ure der er trykprøvet til +10 bar
med skruekrone.

Vi holder meget af at hoppe i vandet fra båden i fredfyldt farvand og min
kone svømmer som en fisk (hvorimod jeg svømmer som en sten og dykker som
en prop).
Vi vil nødig ødelægge vores ure og vil derfor afklares fuldt ud hvad der
er korrekt i denne sammenhæng så min kone kan dykke hvis hun ønsker det
og så vi begge kan hoppe i vandet på hovedet uden bekymring.

[Peter Weis]

Post by Lars Holst
Et ur med skruekrone og testet til "Water Resistant 10 bar" som en
statisk test.
Nogle mennesker i urkredse postulerer at et sådanne ur kun kan tåle
overfladesvømning fordi svømning i sig selv belaster uret med næsten den
fulde vandtæthed - altså 10 bar.

Jeg har den samme opfattelse, omend argumentationen er en anden.

Post by Lars Holst
Andre igen postulerer at det kan tåle svømning næsten til grænsen (100
meter) fordi svømning næsten ingen betydning har.

Det kommer så efter min opfattelse på urets kvalitet. Nogle ure tåler
det ikke ret længe.

Post by Lars Holst
Vi vil nødig ødelægge vores ure og vil derfor afklares fuldt ud hvad der
er korrekt i denne sammenhæng så min kone kan dykke hvis hun ønsker det
og så vi begge kan hoppe i vandet på hovedet uden bekymring.

Det er jo meget forståeligt. Hvorfor ikke henvende sig til fabrikanten
og spørge?

mvh
Peter

[Martin Jørgensen]

-snip-

Post by Peter Weis
For det statiske tryk, bør du huske også at lægge lufttrykket til.

Ja, for at tage eksemplet så bliver P_statisk på 4 meters dybde = 1000
kg/m^3 * 9,8 m/s^2 * 4 m + luftrykket (=10^5 Pa) = 1,4 bar = 140000 Pa.

1,5 knob strøm = 0,77 m/s.

Bevæges armen med 1 m/s imod strømmen på 0,77 m/s vil uret "føle" en
strømning på 0,77+1,5 = 2,27 m/s og det dynamiske tryk bliver: 0,5 *
1000 kg/m^3 * (2,27 m/s)^2 = 2600 Pa.

Altså, betyder det at man bevæger uret ift. det at uret står stille i
vandet (2600/140000)*100 = ca. 2% - altså tager uret ikke skade af det.

Det passer meget godt med nedenstående.

Post by Peter Weis
På 10m får du et statisk tryk på 2 atm (=202600 Pa).
Hvis du svømmer med 2 m/sec (ca 7 km/t), bliver det dynamiske tryk
0.5*1000*2^2 = 2000 Pa, hvilket svarer til 0.02 atm.

Men som regel bliver urene jo slidte og så kan de ikke længere tåle det
som fabrikanten har opgivet og derfor er det meget godt ikke at presse
uret til det yderste. Urene plejer jo at få nogle slag og stød med tiden
+ at der ihvertfald i mit eget ur sidder en gummi-pakning som kan blive
slidt og ødelagt (opdages når du skal skifte batteri).


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

[Lars Holst]

Post by Martin Jørgensen
-snip-

Post by Peter Weis
For det statiske tryk, bør du huske også at lægge lufttrykket til.

Ja, for at tage eksemplet så bliver P_statisk på 4 meters dybde = 1000
kg/m^3 * 9,8 m/s^2 * 4 m + luftrykket (=10^5 Pa) = 1,4 bar = 140000 Pa.
1,5 knob strøm = 0,77 m/s.
Bevæges armen med 1 m/s imod strømmen på 0,77 m/s vil uret "føle" en
strømning på 0,77+1,5 = 2,27 m/s og det dynamiske tryk bliver: 0,5 *
1000 kg/m^3 * (2,27 m/s)^2 = 2600 Pa.
Altså, betyder det at man bevæger uret ift. det at uret står stille i
vandet (2600/140000)*100 = ca. 2% - altså tager uret ikke skade af det.
Det passer meget godt med nedenstående.

Post by Peter Weis
På 10m får du et statisk tryk på 2 atm (=202600 Pa).
Hvis du svømmer med 2 m/sec (ca 7 km/t), bliver det dynamiske tryk
0.5*1000*2^2 = 2000 Pa, hvilket svarer til 0.02 atm.

Men som regel bliver urene jo slidte og så kan de ikke længere tåle det
som fabrikanten har opgivet og derfor er det meget godt ikke at presse
uret til det yderste. Urene plejer jo at få nogle slag og stød med tiden
+ at der ihvertfald i mit eget ur sidder en gummi-pakning som kan blive
slidt og ødelagt (opdages når du skal skifte batteri).
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

Nu er vores ure automatiske/mekaniske og skal ikke have batteri men måske
lidt olie engang hver 10. år.
Urene er nye så pakninger er også nye.

Vi vil lade urene servicere efter fabrikantens foreskrifter om
serviceinterval.
Så har vi vores på det "tørre".
:-)

[LR]

Post by Lars Holst
Når et ur siges at være vandtæt til 10 bar så er det en statisk måling der
er foretaget.
Svømmer man med et ur bevæger man sig i vandet.
Den bevægelse øger trykket.
Er der en formel for beregning af det tryk der opstår ved bevægelse i vand
ved en given dybde?

Nogle gange kan det betale sig at regne baglens.

Der er 10 bar på 100 m dybde. Hvis arealet af din arm (lad os sige af armens
overside), fra albue til fingerspids, er 0,5 * 0,1 m = 0,05 m^2, så svarer
det til 5 tons pres på dette areal.

For at skabe 10 bars tryk alene ved din arms hurtige bevægelse i vandet,
skal du altså bevæge den så hurtigt, at du mærker 5 tons på armen, hvilket
er umuligt (hvem kan bære 5 ton i armen?).

Tilsvarende: Befinder du dig på 50 meters dybde (5 bar), skal du, for at
skabe i alt 10 bar på uret, bevæge armen så hurtigt, at du mærker 2,5 tons
på armen.

- Lasse