Discussion:
Is finding peace within the soul easy?
(for gammel til at besvare)
Jahnu
2020-09-07 14:07:08 UTC
Permalink
It’s not a question of finding peace within the soul, it’s a question
of finding one’s real self. The soul is a particle of God, it is
already at peace. Only because of conditionings of the body and mind,
is a person not at peace. Rather than finding peace within our soul,
it’s a question of finding peace within the mind.

By fixing the mind and intelligence on the self, one will be peaceful.

Is it easy to fix the mind on the consciousness? Not at all. In fact,
one of the symptoms of the present age of Kali, is that people are
mentally disturbed to the max.

The sages say:

O learned one, in this iron age of Kali men have but short lives. They
are quarrelsome, lazy, misguided, unlucky and, above all, always
disturbed.

-- Srimad Bhagavatam, 1.1.10

But by the proper spiritual practice and detachment in can be done.
Spiritual practice means to fix the mind on the Supreme, thus
diverting it from its usual engagement in family, friends, work and
society. It’s a question of finding a resting place for the mind, and
the best rest for the mind is to absorb it in God. By absorbing the
mind in God, one will automatically develop detachment from bodily
relations.

To be detached from one’s family does not mean that one does not take
care of one’s family. What it means is that one takes care of one’s
family in a spirit of God-consciousness, seeing one’s family as part
of God, rather than seeing them separately. By seeing everything,
including friends and family, as owned by God, one can develop
detachment to them.

Krishna says:

Having obtained real knowledge from a self-realized soul, you will
never fall again into such illusion, for by this knowledge you will
see that all living beings are but part of the Supreme, or, in other
words, that they are Mine. —Bg 4.35

One who is not in transcendental consciousness can have neither a
controlled mind nor steady intelligence, without which there is no
possibility of peace. And how can there be any happiness without
peace? —Bg 2.65

Srila Prabhupada explains:

Unless one is in Krishna consciousness, there is no possibility of
peace. So it is confirmed in the Fifth Chapter (5.29) that when one
understands that Krishna is the only enjoyer of all the good results
of sacrifice and penance, and that He is the proprietor of all
universal manifestations, that He is the real friend of all living
entities, then only can one have real peace.

Therefore, if one is not in Krishna consciousness, there cannot be a
final goal for the mind. Disturbance is due to want of an ultimate
goal, and when one is certain that Krishna is the enjoyer, proprietor
and friend of everyone and everything, then one can, with a steady
mind, bring about peace.

Therefore, one who is engaged without a relationship with Krishna is
certainly always in distress and is without peace, however much one
may make a show of peace and spiritual advancement in life. Krishna
consciousness is a self-manifested peaceful condition which can be
achieved only in relationship with Krishna.
EXLEX
2020-09-18 00:12:09 UTC
Permalink
Yes...




--
EXLEX
Jahnu
2020-09-19 00:20:03 UTC
Permalink
Yes... Ah eats shit like a pig.
Krishna siger:

Den, der ikke er forbundet med den Højeste (i Krishnabevidsthed), kan
hverken besidde transcendental intelligens eller et stabilt sind uden
hvilke, det ikke er muligt at finde fred. Og hvordan kan der forekomme
lykke uden fred? (Bg 2.66)

O lærde Uddhava, de, der fixerer deres bevidsthed på Mig, idet de
opgiver alle materielle ønsker, deler sammen med Mig en glæde, som
umuligt kan opleves af dem, der er beskæftiget med
sansetilfredsstillelse. --Srimad Bhagavatam 11.14.12
EXLEX
2020-09-19 02:03:48 UTC
Permalink
Yes... Ah eats shit like a pig.
Krishna siger...
Krishna siger så meget...

Hvad siger du?




--
EXLEX
Jahnu
2020-09-20 00:23:54 UTC
Permalink
Post by EXLEX
Krishna siger så meget...
Hvad siger du?
Er du åndsvag?


Ifølge den vediske version er grunden til, at mange mennesker er
ulykkelige i det moderne samfund, fordi de mangler en åndelig
dimension i deres tilværelse. Mennesker uden en åndelig dimension i
tilværelsen er blot polerede dyr.

Glæde, der er baseret på ydre omstændigheder såsom kroppen og sindet,
er selve årsagen til lidelse, fordi sådanne glæder altid har en
begyndelse og en ende. Eftersom sjælen er evig, higer den altid efter
evig tilfredsstillese og kan aldrig blive fuldt tilfreds gennem
sanserne og sindet. Hvis man fx.(hvad Gud forbyde) gik hen og blev
døv, kunne man ikke mere finde nydelse i musik. Eller hvis man blev
blev blind, kan man ikke mere finde nydelse i at se film eller kunst,
og så bliver den samme nydelse forvandlet til frustration.

Yderst set vil den materielle krop blive for gammel til at tilføre os
den nydelse, vi har været vant til. Hvis man så ingen åndelig viden
har og ikke har lært at finde glæde i selvet - en glæde der er
uafhængig af ydre omstændigheder, den glæde, der er indbygget i sjælen
- så vil man ende sine dage som en bitter gammel mand eller kvinde, og
ens død vil ligeledes blive en miserabel, uværdig affære .

Når man dør i sådan en frustreret tilstand vil ens næste liv blive
derefter, og således kan man hænge fast i en cyklus af elendighed i
mange liv.

Det eneste, der kan hjælpe en ud af denne elendighedens cyklus, er at
forbinde sig med sit virkelige selv og derefter forbinde sit virkelige
selv med Krishna. Først da kan man blive virkelig lykkelig.

Mange hævder, at man ikke bør spilde sin tid med religion. Men dette
menneskeliv er den eneste livsform, hvor sjælen kan forstå Gud. Ja,
den menneskelige livsform er beregnet til netop dette: at søge den
Absolutte Sandhed. Spise, sove, parre sig og forsvare sig kan man gøre
i enhver livsform. Men man kan ikke forstå Gud i enhver livsform.

Nu siger folk så, men skal vi ikke bare koncentrere os om at leve et
godt liv, mens vi har det? Men yderst set kan man ikke leve et godt
liv i den materielle verden. Den materielle verden er netop designet
af Krishna til at bringe os lidelse. Man kan forsøge at nyde, men
nydelsen vil altid ende i sorg og elendighed... når den hører op. Vi
søger fx. alle ægte kærlighed, og de fleste finder også en partner de
kan elske. Men den kærlighed er dømt til at ende i sorg, når den
elskede forlader os enten ved at dø eller skride fra os.

Den materielle verden er en verden af dualitet. Lykke og lidelse er to
sider af samme mønt. Man kan ikke have den uden den anden. Man kan
selvfølgelig leve et relativt godt liv en hvis periode, men det, vi
anser for godt, vil altid komme til en ende og blive afløst af sin
modsætning - lidelse. Det er det, der er galt med at leve et godt liv
baseret på kropslig og mental tilfredsstillelse.

Noget helt andet er, at hvis man fx. anser et godt liv for at være
forbundet med at spise kødet fra slagtede dyr, så vil det sige, at for
at man kan have det godt, må andre lide. Vi lever i en kultur, hvori
de 2 største forretninger - våben- og kødindustrien - profitterer på
andres død og ødelæggelse. Det giver dårligt karma til samfundet, som
kommer til udtryk gennem dårligt vejr, naturkatastrofer og alskens
ulykker både individuelt og kollektivt.

Den lidelse, man er med til at påføre andre levende væsener i sin jagt
på det gode liv, vil med absolut sikkerhed komme tilbage til en selv.
Det vil sige, at mens man nyder fx. en dejlig bøf med løg, kan man
være sikker på, at den form for nydelse i fremtiden vil bringe en
lidelse. Derfor bliver det mere og mere umuligt i det moderne
forbruger samfund at leve det gode liv. Des mere folk forsøger at
nyde, des mere dårligt karma skaber de, og des mere vil de lide. Det
er skruen uden ende, og det eneste der kan afhjælpe det scenario er
ægte åndelig viden.

For at ytre og forsøge at videregive denne urgamle kundskab bliver man
kaldt fanatiker, hjernevasket, kultmedlem osv. Det må man tage med som
missionær. Jeg tolererer i høj grad andres opfattelser, jeg
forbeholder mig bare retten til argumentere imod dem, når jeg kan se,
at de er skadelige og ødelægger verden. Jeg hverken kan, og selv hvis
jeg kunne, ville jeg aldrig tvinge folk til at følge min livsstil.
Kærliged kan aldrig opnås gennem tvang. Men jeg kan og vil forsøge at
videregive kundskaben om den Absolutte Sandhed, som jeg har modtaget
den fra min åndelige mester.

Det er jeg meget ivrig efter, fordi jeg ved, at det kan hjælpe
mennesker ud af deres lidelser. Hvis det gør mig til en hjernevasket
idiot i jeres øjene, det må så være. Jeg kan ikke gøre for, at jeg
ved, hvad jeg ved.

Personligt synes jeg at den indstilling fra flertallet af moderne
mennesker, vidner om intolerance overfor holdninger, der strider mod
deres eget småborgerlige livssyn.

Man behøver ikke at tro på Krishnabevidsthed. Processen virker, uanset
om man tror på det eller ej. Problemet er selvfølgelig, at hvis man
ikke tror på det, vil man ikke udføre processen til at begynde med. På
den måde kræver hvad som helst, som man begynder at gå i lag med, tro.
Det vidunderlige ved Krishna-bevidsthed er, at man ikke behøver at
vente med at dø for at smage den åndelige glæde. Den glæde er
tilgængelig her og nu ved at følge processen. Og selv hvis man ikke
gør sig færdig og skal gennem flere liv, så kan man være helt sikker
på, at det vil være bedre former for liv. Den Krishna-bevidste proces
er så kraftfuld, at den på en gang vil forøge ens livskvalitet.

Krishna siger:

Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg
hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du
kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens
elendigheder. (Bg. 9.1)

Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af
alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en
direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens
fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
EXLEX
2020-09-20 15:25:42 UTC
Permalink
Post by Jahnu
Post by EXLEX
Krishna siger så meget...
Hvad siger du?
Er du åndsvag?
Hvilken del af spørgsmålet var uforståelig for dig?




--
EXLEX
Jahnu
2020-09-21 12:15:40 UTC
Permalink
Post by EXLEX
Hvilken del af spørgsmålet var uforståelig for dig?
Den dag jeg begynder at forstå dig, så r jeg virkelig ude og skide :D

You know, how in movies they always lament - oh woe , poor me, if I'd
only acted differently, if I just hadn't done this or that... he would
still be alive, wah wah it is my fault.

This is the modern mentality, I'm the doer - something good happens -
I did that. Something bad happens - I did that or it's someone else's
fault...


The the vast majority of people go through their whole lives lamenting
over the bad that goes down and rejoicing over the good that happens.
But life gets so much more simple when you understand the law of
karma. It so simplifies your outlook on the world.


Karma is a law of nature. Everything that happens in the universe, in
the 311 trillion years it lasts, is pre-programmed, arranged by the
Supreme's material energy - it is one breath of Maha-vishnu, which
means that one exhalation and inhalation of God lasts 311 trillion
solar years. That's the first thing to discover about God - how great
He is.

But that's only a preliminary understanding of God. Higher than
worshiping God in awe and reverence is to relate to Him as friend or
parent or lover. This becomes possible when, by the mercy of the
spiritual master, one is allowed entrance into God's personality.


-- but, but you have no proof, it's all random chance, how can there
be a God, like some magic pixie in the sky?


Anyway, so every material interaction, right down to the movement of
each and every atom and molecule in the universe is arranged by
Krishna in His form as Paramatma.


What that means is we don’t have to lament over anything, because no
matter what we did at any given time, it was destined to happen. It
doesn't matter what we did or didn't do, if it's our friend's karma to
die at a certain time, there i nothing we could have done to stop it
from happening. It’s all being carried out by material nature.


Krishna says:

The spirit soul bewildered by the influence of false ego thinks
himself the doer of activities that are in actuality carried out by
the three modes of material nature. (Bg 3.27)


--but, but it's all random, what you experience in life is nothing
more than fluctuations of atoms and molecules.
You see, rather than being peaceful and happy in the knowledge that
everything that happens is inevitable karma, people like to bitch and
moan non-stop about all the things that went wrong.


However, when you know that every atom is controlled by Krishna, you
feel completely secure in surrendering to Him. Why would one not want
to surrender to someone who is in control? It's a natural inclination
to surrender to and rely upon someone in total control. People through
out all times have surrendered to some supreme power, either in the
form of nature or some supernatural beings in the universe.


--but, but I don't need nobody to to tell me what to do. No god is
gonna tell me how to live my life.


I actually have a theory about that. I am convinced that modern
Christianity and Islam were invented by atheists to ridicule and scorn
God.


--but, but now a days we know the universe popped out of a point,
poof, just like that for no reason at all. The only rhyme and reason
about life I invent myself. I don't need nobody to define my values
for me. I'll figure that out for myself, thank you very much.


Ok, so how do you know what rules to live by in life? Who defines your
values?


-- Uh duh, welcome to the entertainment industry. It's called
Hollywood. Hollywood defines how I live my life.


Really? You mean to say, people other than yourself define your
values?


--no, no I have my own values.


Oh, you mean the values you grew up with in the global Culture that
rules the world at present?


How do you know your values are more correct or unassailable than,
say, the values of another culture?


--but, but we try to export our way of freedom to the rest of the
world. It's called globalization. All research shows it's beneficial
for the economy to consume as much as possible. That's why us
Westerners deem it imperial to subject the rest of the world to our
way of life... Why do you think the West is called the free world?


Yes, I get that, but how do you know that Western democracy, based as
it is, on consumption and exploitation of natural resources, is the
best way of life?

--but, but that's obvious. The sales of anti-depressants have shot
through the roof in later years. How is that not good for the economy?
Do you realize how much money the pharmacy industry makes, how much
they contribute to tax and BNP and how many jobs they create all over
the world?
Y

es, but how do you measure that a life of consumption is the best way
of life? There is only one way to do that, and I'll tell you how.
The real measure stick of life is happiness, how happy something makes
you…


By measuring the over all happiness and distress obtained from your
activities, it's possible to scientifically determine the best way to
live. And it is a scientific fact that you become more happy and
satisfied living with Krishna in your life, than living a life without
Krishna. It’s as simple as that.

It's not a matter of faith, it's a demonstrable, scientific fact.
Fortsæt læsning på narkive:
Loading...