Jahnu
2021-05-23 02:30:42 UTC
Der er ingen umiddelbare ulemper ved at være rig.
Da jeg var dreng, plejede folk at sige - hellere fattig og rask, end
rig og syg. Det oversatte min mor til - hellere rig og rask end syg of
fatting.
Bortset fra det, jeg ser ingen ulempe ved at være rig. Alting bliver
meget lettere, når man har penge nok.
Man bliver dog ikke mere lykkelig af at være rig. Faktisk kan man godt
blive deprimeret af at være rig, når man opdager, at det alligevel
ikke var lykke at blive rig. Men det er ikke rigdommen der gør en
deprimeret, men snarere manglen på åndelig viden.
Grunden til at flere mennesker end nogensinde før i verdenshistorien
er deprimerede og frustrerede, grunden til at lykke-piller sælger som
aldrig før er udelukkende mangel på åndelig viden blandt den generelle
menneskemasse.
Det er nemlig sådan, at folk i den moderne Coca-cola kultur bliver
indoktrineret til at tro på, at sansenydelse vil skabe lykke for dem.
Sansenydelse er så sandelig den eneste form for glæde befolkningen
uddannes i.
Lad os analysere hvad kropslig og mental glæde egentlig går ud på. Sex
anses af de fleste mennesker for den højeste nydelse i verden. Men
sexlyst og sexnydelse er blot fravær af den grundlæggende lidelse,
nemlig at være foruden sex. Det er en lidelse at leve i tvunget
cølibat. Det kan enhver, der har nået puberteten, vidne om. Eller det
at spise. At spise regnes for en stor nydelse i livet. Men i
virkeligheden forsøger man blot at undslippe den lidelse, det er at
sulte. Folk fra den vestlige kultur kender ikke til den lidelse, men
det er en stor lidelse at sulte, og mange mennesker i verden oplever
det.
Og sådan er det med den meste nydelse, vi søger og oplever. At spise,
sove, parre sig og forsvare sig, er de fire aktiviteter, der deles af
alle levende væsener. Det er fire drifter, menneskesket deler med dyr,
fugle og alle andre levende væsener på planeten. I den moderne
civilisation er det blevet gjort til livets fremste mål at opfylde
disse fire dyriske drifter.
De er blevet gjort til livets standard for glæde og nydelse. Hvad
laver vi sammen med vore elskede, familie og venner? Vi spiser, sover,
parrer os, og forsvare os, og hele civilisation kører rundt om disse
fire principper. Det er en dyrisk civilisation.
En menneskelig civilisation kører efter helt andre principper. Som
menneske forventes man at have en højere standard end dyrene. Man
forventes at have et højere mål i livet end blot det at haste efter
basale, dyriske drifter. I den moderne Coca-cola kultur har man lavet
hele industrier ud af at opfylde disse fire behov.
Man udvinder milliarder af tons jern ud af jorden for at lave knive,
gafler, glas, servietter, tallerkener osv... Alt sammen bare for ar
spise. Så er der mere stil over det i Indien. De er mere civiliserede.
De spiser med fingrene fra et bananblad. I vesten hånes det som
primitivt, men det vidner om en højere intelligens. Ingen brug for
milliarder af tons stål for at lave knive og gafler.
Den vestlige verden overforbruger naturens ressourcer. Det er en
grådig, dyrisk kultur, der smadrer hele planeten.
Anyway, den glæde, der kan erfares ved at overgive sig til Krishnas
nydelse er så langt højere end den nydelse, man kan få ud af materien,
at selv den bedste sex med de skønneste kvinder i verden forekommer
som glaskår i sammenligning.
Og hvis skyld er det, at kulturen kører på basale dyriske principper?
Ateismen. I ateismen reduceres mennesket til et dyr. Men den
menneskelige livsform er en enestående chance for selvet at erkende
sin virkelige, evige identitet. Det kan sjælen ikke i nogen anden
livsform. Der har den blot travlt med at spise, sove, parre sig og
forsvare sig. Den menneskelige livsform er spild af tid for sjælen,
hvis den ikke udnyttes til at lære at elske Krishna.
Krishna siger:
"En intelligent person tager ikke del i elendighedernes oprindelse,
der er et resultat af kontakt med de materielle sanser. O Kuntis søn,
sådanne glæder har en begyndelse og en ende, og således finder en vis
mand ikke behag i dem."
(Bhagavad Gita 5.22)
Da jeg var dreng, plejede folk at sige - hellere fattig og rask, end
rig og syg. Det oversatte min mor til - hellere rig og rask end syg of
fatting.
Bortset fra det, jeg ser ingen ulempe ved at være rig. Alting bliver
meget lettere, når man har penge nok.
Man bliver dog ikke mere lykkelig af at være rig. Faktisk kan man godt
blive deprimeret af at være rig, når man opdager, at det alligevel
ikke var lykke at blive rig. Men det er ikke rigdommen der gør en
deprimeret, men snarere manglen på åndelig viden.
Grunden til at flere mennesker end nogensinde før i verdenshistorien
er deprimerede og frustrerede, grunden til at lykke-piller sælger som
aldrig før er udelukkende mangel på åndelig viden blandt den generelle
menneskemasse.
Det er nemlig sådan, at folk i den moderne Coca-cola kultur bliver
indoktrineret til at tro på, at sansenydelse vil skabe lykke for dem.
Sansenydelse er så sandelig den eneste form for glæde befolkningen
uddannes i.
Lad os analysere hvad kropslig og mental glæde egentlig går ud på. Sex
anses af de fleste mennesker for den højeste nydelse i verden. Men
sexlyst og sexnydelse er blot fravær af den grundlæggende lidelse,
nemlig at være foruden sex. Det er en lidelse at leve i tvunget
cølibat. Det kan enhver, der har nået puberteten, vidne om. Eller det
at spise. At spise regnes for en stor nydelse i livet. Men i
virkeligheden forsøger man blot at undslippe den lidelse, det er at
sulte. Folk fra den vestlige kultur kender ikke til den lidelse, men
det er en stor lidelse at sulte, og mange mennesker i verden oplever
det.
Og sådan er det med den meste nydelse, vi søger og oplever. At spise,
sove, parre sig og forsvare sig, er de fire aktiviteter, der deles af
alle levende væsener. Det er fire drifter, menneskesket deler med dyr,
fugle og alle andre levende væsener på planeten. I den moderne
civilisation er det blevet gjort til livets fremste mål at opfylde
disse fire dyriske drifter.
De er blevet gjort til livets standard for glæde og nydelse. Hvad
laver vi sammen med vore elskede, familie og venner? Vi spiser, sover,
parrer os, og forsvare os, og hele civilisation kører rundt om disse
fire principper. Det er en dyrisk civilisation.
En menneskelig civilisation kører efter helt andre principper. Som
menneske forventes man at have en højere standard end dyrene. Man
forventes at have et højere mål i livet end blot det at haste efter
basale, dyriske drifter. I den moderne Coca-cola kultur har man lavet
hele industrier ud af at opfylde disse fire behov.
Man udvinder milliarder af tons jern ud af jorden for at lave knive,
gafler, glas, servietter, tallerkener osv... Alt sammen bare for ar
spise. Så er der mere stil over det i Indien. De er mere civiliserede.
De spiser med fingrene fra et bananblad. I vesten hånes det som
primitivt, men det vidner om en højere intelligens. Ingen brug for
milliarder af tons stål for at lave knive og gafler.
Den vestlige verden overforbruger naturens ressourcer. Det er en
grådig, dyrisk kultur, der smadrer hele planeten.
Anyway, den glæde, der kan erfares ved at overgive sig til Krishnas
nydelse er så langt højere end den nydelse, man kan få ud af materien,
at selv den bedste sex med de skønneste kvinder i verden forekommer
som glaskår i sammenligning.
Og hvis skyld er det, at kulturen kører på basale dyriske principper?
Ateismen. I ateismen reduceres mennesket til et dyr. Men den
menneskelige livsform er en enestående chance for selvet at erkende
sin virkelige, evige identitet. Det kan sjælen ikke i nogen anden
livsform. Der har den blot travlt med at spise, sove, parre sig og
forsvare sig. Den menneskelige livsform er spild af tid for sjælen,
hvis den ikke udnyttes til at lære at elske Krishna.
Krishna siger:
"En intelligent person tager ikke del i elendighedernes oprindelse,
der er et resultat af kontakt med de materielle sanser. O Kuntis søn,
sådanne glæder har en begyndelse og en ende, og således finder en vis
mand ikke behag i dem."
(Bhagavad Gita 5.22)