Hvordan opstår lyn?

[Henning Christiansen]

Normalt siger man at et lyn opstår ved at luftstrømme gnider imod hinanden,
så der opstår statisk elektricitet med så høj spænding, at der til sidst
springer en gnist. Imidlertid undrer det mig, at så stærke spændinger kan
opstå i en sky, der indeholder mættet vanddamp.



Har man nogensinde produceret lyn på denne måde under kontrollerede forhold
i et tågekammer?



Har man nogensinde målt elektriske spændinger i luften umiddelbart før et
lyn?



Hvis spændingsforskellene opstår imellem to luftstrømme, hvorfor kan lynet
så overhovedet slå ned på jorden? Gnisten burde da hver gang springe mellem
de elementer, der danner spændingen!



Hvorfor er det altid i skyerne, at det lyner? Der kan vel også være andre
atmosfæriske forhold, hvor luftstrømme gnider sig mod hinanden.



Henning

[Kent Oldhøj]

Post by Henning Christiansen
Normalt siger man at et lyn opstår ved at luftstrømme gnider imod
hinanden, så der opstår statisk elektricitet med så høj spænding, at
der til sidst springer en gnist. Imidlertid undrer det mig, at så
stærke spændinger kan opstå i en sky, der indeholder mættet
vanddamp.

Præcist hvad der sker når den statiske elektricitet opstår, ved man
faktisk ikke.

Post by Henning Christiansen
Hvis spændingsforskellene opstår imellem to luftstrømme, hvorfor kan
lynet så overhovedet slå ned på jorden?

Spændingsforskellen opstår heller ikke mellem 2 luftstrømme. Præcis
hvordan den statiske elektricitet opstår ved man som sagt ikke, men den
skaber en spændingsforskel mellem skyen og jorden (eller mellem 2
skyer). Denne forskel udlignes så ved et lyn, der rent faktisk ikke
slår ned i jorden, men op i skyen.

Post by Henning Christiansen
Hvorfor er det altid i skyerne, at det lyner? Der kan vel også være
andre atmosfæriske forhold, hvor luftstrømme gnider sig mod
hinanden.

Det er der da osse. Lyn ses tit ved vulkanudbrud, hvor askeskyen skaber
den statiske elektricitet.

[N_B_DK]

Post by Kent Oldhøj
der rent faktisk ikke
slår ned i jorden, men op i skyen.

Det er det mest normale ja, men kan også godt være den anden vej.

[Ulrik Smed]

Post by N_B_DK

Post by Kent Oldhøj
der rent faktisk ikke
slår ned i jorden, men op i skyen.

Det er det mest normale ja, men kan også godt være den anden vej.

Her er et rigtig fedt klip i slowmotion af et nedslag der slår oppefra og
ned.

[Bertel Lund Hansen]

Post by Ulrik Smed
Her er et rigtig fedt klip i slowmotion af et nedslag der slår oppefra og
ned.

Så har du ikke set ordentligt efter. Det du ser er først
ionbanerne der dannes oppefra og ned. Opslaget kommer med et
kraftigt lysglimt og varer selv i slowmotion en brøkdel af et
sekund.

[Brian H]

Post by N_B_DK

Post by Kent Oldhøj
der rent faktisk ikke
slår ned i jorden, men op i skyen.

Det er det mest normale ja, men kan også godt være den anden vej.

De første 3 lyn i slowmotion jeg fandt på YouTube går alle oppefra og ned...

[Bertel Lund Hansen]

Post by Brian H
De første 3 lyn i slowmotion jeg fandt på YouTube går alle oppefra og ned...

Ionbanerne dannes oppefra og ned. Lynet løber nedefra og op.

[Kent Oldhøj]

Post by Brian H
De første 3 lyn i slowmotion jeg fandt på YouTube går alle oppefra og ned...

Enten er der tale om optisk bedrag (sikkert pga. for ringe fototeknik),
eller også er det naturligt nok de mere sjældne lyn man vælger at
offentliggøre.

Ægte lyn *ned*slag udgør under 1% af alle lyn.

[Max]

Hej Henning

DMI fortæller en del om lyn og torden

http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/temaer/lyn_og_torden-2/lyn_og_torden2-3.htm

[Henning Christiansen]

Post by Max
Hej Henning
DMI fortæller en del om lyn og torden
http://www.dmi.dk/dmi/index/hav/temaer/lyn_og_torden-2/lyn_og_torden2-3.htm
--
Mvh Max

Tak, Interessant!

[Per A. Hansen]

Post by Henning Christiansen
Normalt siger man at et lyn opstår ved at luftstrømme gnider imod
hinanden, så der opstår statisk elektricitet med så høj spænding, at der
til sidst springer en gnist. Imidlertid undrer det mig, at så stærke
spændinger kan opstå i en sky, der indeholder mættet vanddamp.

Hmm. Spændingsforskellene opstår opadstigende luftstrømme medtager ioner,
der føres med af vanddråber op i skyen, der derved bliver polariseret.
Før lynet springer skal der dannes en lynbane, det sker ved stødionisation
- ca. 20-50 m ad gangen. Når den ledende lynkanal er dannet kan udladningen
ske.
Lynbanen kan dannes både opad og nedad, lynet kan springe både op og nedad
eller som oftest mellem skyerne.
Desuden er der "kolde" og "varme" lyn - det er de "kolde, der gør mest skade
i øvrigt.
Så der er stor variation i dette naturfænomen.

Post by Henning Christiansen
Hvis spændingsforskellene opstår imellem to luftstrømme, hvorfor kan lynet
så overhovedet slå ned på jorden? Gnisten burde da hver gang springe
mellem de elementer, der danner spændingen!

Spændingsforskellene skyldes at + og - ladninger er fjernet fra hinanden.
Når forskellen er stor nok, vil der dannes lyn via den skitserede lynb ane,
der
dannes ved energien fra de ladninger, der danner den.

Post by Henning Christiansen
Hvorfor er det altid i skyerne, at det lyner? Der kan vel også være andre
atmosfæriske forhold, hvor luftstrømme gnider sig mod hinanden.

Glem det med luftstrømme, der gnider mod hinanden - der sker en ionisation,
luftstrømmende hjælper med til at selektere de forskellige ladninger fra
hinanden.