Jahnu
2019-03-18 03:54:31 UTC
Livet i en materiel krop er altid svært. Sværhedsgraden afhænger
selvfølgelig af ens karma. Hvis man har godt karma som resultat af ens
gode handlinger i sidste liv, vil man nyde livet. Og hvis man har
dårligt karma som følge af den skade, man har forvoldt andre levende
væsener i sidste liv, vil livet hovedsaligt være en lidelse.
Men uanset hvilket karma eller skæbne man har, vil livet altid ende i
sorg, for kropslig nydelse er midlertidig, og vil blive afløst af
frustration, efterhånden som vi bliver gamle, syge og dør.
I den forbindelse vil jeg gerne byde velkommen til Anonyme sansenydere
- AS.
Sansenydelse er en afhængighed, sjælen har. Vi taler ofte om at være
afhængige af narkotika eller alkohol. Fx. er afhængighed af heroin
næsten umulig at bryde. Nøjagtigt ligesom en person er afhængig af
heroin, er sjælen afhængig af sansenydelse.
I Anonyme Alkoholikere bliver folk hjulpet til at bekæmpe deres
afhængighed af alkohol. Ved det første møde, de deltager i, bliver
folk bedt om at sige deres navn og tilkendegive, at de er
alkoholikere. Man siger - Hej, mit navn Jens, og jeg er alkoholiker.
Hej, svarer forsamlingen af alkoholikere.
På samme måde er det, når man er til møde i AS - Anonyme Sansenydere.
Man siger, Hare Krishna, mit navn er Jiva, og jeg er en sanse-nyder.
Hare Krishna, svarer forsamlingen af sansenydere. Afhængigheden, som
sjælen har til sansenydelse, er nøjagtig ligeså slem og vanedannende
som en persons afhængighed af heroin.
Kropslig sansenydelse opnås hovedsageligt gennem at spise, sove, parre
sig og forsvare sig. Vi kender alle folk, der er afhængige af at sove,
andre er afhængige af mad, andre af sex, og igen andre er afhængige af
vold.
I AA lærer folk, at den eneste måde, de kan overkomme deres
afhængighed af alkohol, er ved at anerkende en højere magt udenfor dem
selv og anmode denne magt om hjælp. Og metoden virker, det er et
statistisk faktum.
I AS er vi så heldige, at vi allerede gennem den vediske filosofi ved
hvem og hvad denne højere magt er, og vi ved også hvordan, vi skal
komme i forbindelse med Den.
Ved at anmode Krishna om hjælp ved konstant at recitere Hans navn
gennem sang eller meditation, vil Han hjælpe os til at overvinde vores
afhængighed af sansenydelse. Det er en videnskabelig metode, der kan
efterprøves og bekræftes af enhver, der måtte ønske det.
Hvis vi nægter at erkende, at vi afhængige af sansenydelse, ja, hvis
vi i stedet gør det til vores mål i livet, vil resultatet være en
fortsættelse af sygdommen - gentagende fødsel og død.
Mange mennesker vil indvende - jamen, det er ikke en sygdom. Jeg har
det godt i den materielle verden. Jeg lider ikke. Man må tage det gode
med det dårlige. Alting skal nok løse sig osv...
Pointen er dog, at al kropslig nydelse uværgeligt ender i lidelse før
eller siden af den simple grund, at kroppens uundgåelige endestation
er sygdom, alderdom og død. Alt hvad vi elsker og holder af - børn,
familie, venner og samfund - vil af tiden blive fraget os.
Heldigvis findes der en løsning - at vende tilbage til sin oprindelige
position som Krishnas evige sjæl hvis eneste formål er at blive nydt
af Ham. Det kan virke som en modsigelse, men sandheden er, at hvis vi
ønsker at erfare den højeste glæde, må vi opgive forsøget på at blive
lykkelige i den materielle verden gennem kropslig tilfredsstillelse og
overgive os helt til Krishnas nydelse.
Ved at assistere Krishna i Hans nydelse vil sjælen erfare en højere
tilfredsstillelse end den glæde, sjælen kan opleve ved at nyde en
materiel krop, der, når alt kommer til alt, blot er en sæk af slim,
blod, knogler og brusk. Det er kun i denne menneskelige livsform, at
muligheden foreligger for sjælen at vende tilbage til sin oprindelige
tilstand af evighed, kundskab og lyksalighed.
Krishna siger:
O lærde Uddhava, de, der fixerer deres bevidsthed på Mig, idet de
opgiver alle materielle ønsker, deler sammen med Mig en glæde, som
umuligt kan opleves af dem, der er beskæftiget med
sansetilfredsstillelse. --Srimad Bhagavatam 11.14.12
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i
hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af
elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)
selvfølgelig af ens karma. Hvis man har godt karma som resultat af ens
gode handlinger i sidste liv, vil man nyde livet. Og hvis man har
dårligt karma som følge af den skade, man har forvoldt andre levende
væsener i sidste liv, vil livet hovedsaligt være en lidelse.
Men uanset hvilket karma eller skæbne man har, vil livet altid ende i
sorg, for kropslig nydelse er midlertidig, og vil blive afløst af
frustration, efterhånden som vi bliver gamle, syge og dør.
I den forbindelse vil jeg gerne byde velkommen til Anonyme sansenydere
- AS.
Sansenydelse er en afhængighed, sjælen har. Vi taler ofte om at være
afhængige af narkotika eller alkohol. Fx. er afhængighed af heroin
næsten umulig at bryde. Nøjagtigt ligesom en person er afhængig af
heroin, er sjælen afhængig af sansenydelse.
I Anonyme Alkoholikere bliver folk hjulpet til at bekæmpe deres
afhængighed af alkohol. Ved det første møde, de deltager i, bliver
folk bedt om at sige deres navn og tilkendegive, at de er
alkoholikere. Man siger - Hej, mit navn Jens, og jeg er alkoholiker.
Hej, svarer forsamlingen af alkoholikere.
På samme måde er det, når man er til møde i AS - Anonyme Sansenydere.
Man siger, Hare Krishna, mit navn er Jiva, og jeg er en sanse-nyder.
Hare Krishna, svarer forsamlingen af sansenydere. Afhængigheden, som
sjælen har til sansenydelse, er nøjagtig ligeså slem og vanedannende
som en persons afhængighed af heroin.
Kropslig sansenydelse opnås hovedsageligt gennem at spise, sove, parre
sig og forsvare sig. Vi kender alle folk, der er afhængige af at sove,
andre er afhængige af mad, andre af sex, og igen andre er afhængige af
vold.
I AA lærer folk, at den eneste måde, de kan overkomme deres
afhængighed af alkohol, er ved at anerkende en højere magt udenfor dem
selv og anmode denne magt om hjælp. Og metoden virker, det er et
statistisk faktum.
I AS er vi så heldige, at vi allerede gennem den vediske filosofi ved
hvem og hvad denne højere magt er, og vi ved også hvordan, vi skal
komme i forbindelse med Den.
Ved at anmode Krishna om hjælp ved konstant at recitere Hans navn
gennem sang eller meditation, vil Han hjælpe os til at overvinde vores
afhængighed af sansenydelse. Det er en videnskabelig metode, der kan
efterprøves og bekræftes af enhver, der måtte ønske det.
Hvis vi nægter at erkende, at vi afhængige af sansenydelse, ja, hvis
vi i stedet gør det til vores mål i livet, vil resultatet være en
fortsættelse af sygdommen - gentagende fødsel og død.
Mange mennesker vil indvende - jamen, det er ikke en sygdom. Jeg har
det godt i den materielle verden. Jeg lider ikke. Man må tage det gode
med det dårlige. Alting skal nok løse sig osv...
Pointen er dog, at al kropslig nydelse uværgeligt ender i lidelse før
eller siden af den simple grund, at kroppens uundgåelige endestation
er sygdom, alderdom og død. Alt hvad vi elsker og holder af - børn,
familie, venner og samfund - vil af tiden blive fraget os.
Heldigvis findes der en løsning - at vende tilbage til sin oprindelige
position som Krishnas evige sjæl hvis eneste formål er at blive nydt
af Ham. Det kan virke som en modsigelse, men sandheden er, at hvis vi
ønsker at erfare den højeste glæde, må vi opgive forsøget på at blive
lykkelige i den materielle verden gennem kropslig tilfredsstillelse og
overgive os helt til Krishnas nydelse.
Ved at assistere Krishna i Hans nydelse vil sjælen erfare en højere
tilfredsstillelse end den glæde, sjælen kan opleve ved at nyde en
materiel krop, der, når alt kommer til alt, blot er en sæk af slim,
blod, knogler og brusk. Det er kun i denne menneskelige livsform, at
muligheden foreligger for sjælen at vende tilbage til sin oprindelige
tilstand af evighed, kundskab og lyksalighed.
Krishna siger:
O lærde Uddhava, de, der fixerer deres bevidsthed på Mig, idet de
opgiver alle materielle ønsker, deler sammen med Mig en glæde, som
umuligt kan opleves af dem, der er beskæftiget med
sansetilfredsstillelse. --Srimad Bhagavatam 11.14.12
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i
hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af
elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)