Post by LyrikSpecielle skader i kraniestrukturen ser nemlig ud til at være forårsaget
af vitaminmangel, og helt præcist en type vitaminmangel, som skyldes for
lidt kød i kosten.
Du er godt nok en hjernevasket stakkel.
Jeg har en datter, nu 30, og en søn på 28.
De er livstids vegetarer. De er de sundeste mennesker der findes. Da
de var tll tjek hos skolelægen i 3 klasse, var lægen forundret over
hvor sunde og raske de var. Han fattede ikke, at de aldrig havde spist
kød. Hun lå også under for kødindustriens propaganda. Kødindustrien er
verden andenstørste forretning kun overgået af våbenindustrien. De har
enorm lobby power, og hjernelamme stakler som dig, æder råt den
propaganda i vokset op med i en pølsekultur.
Min datter gik ud af gymnasiet med det højeste gennemsnit i skolens
historie, Hun er lige blevet færdig med sit jura studie. Min søn er
elektriker hos Ericksson, Han tjener kassen. Ingen af dem har
nogensinde rørt hverken kød, fisk eller æg.
Mark Spitz, vinder af 7 guldmedaljer i svømning, han er livstid
vegetar. Verden stærkeste mand er vegetar. Jeg kunne blive ved.
Verdens stærkeste dyr er vegetar, elefanten.
Du er simpelthen så snotdum at høre på. Det er nærmest tragisk. Jeg
får næsten helt ondt af dig.
Ordet vegetar, opfundet af grundlæggerne af det engelske British
Vegetarian Society i 1842, kommer fra det latinske ord vegetus som
betyder sund, rask, frisk eller levende. Homo vegetus er således en
fysisk og mentalt rask person. Den oprindelige betydning af ordet
omfatter et balanceret filosofisk og moralsk livssyn, som går langt ud
over dette, at holde en diæt på grøntsager og frugt.
De fleste vegetarer er mennesker som har indset, at for at arbejde
frem imod et mere fredeligt samfund, er det nødvendigt at starte med
sig selv. Det er derfor ikke overraskende at tusindvis af mennesker
fra alle samfundslag, i deres søgen efter et bedre liv, bliver
vegetarer. Dette er et vigtigt skridt hen imod et bedre samfund, og
folk som tager dette skridt kan føle sig i godt selskab med store
tænkere som Pythagoras, Sokrates, Leonardo da Vinci, Voltaire og
Einstein, for bare at nævne nogle få. Lad os derfor se på nogle af de
fordele som er forbundet med at blive vegetar.
Får man det bedre af at spise vegetarisk mad? Kan det forebygge
sygdomme? Tilhængerne af vegetarisk kost har i årevis svaret ja på
dette spørgsmål, selvom der tidligere ikke var megen støtte at hente
hos videnskaben i disse spørgsmål. Den medicinske forskning har dog nu
fundet beviser på sammenhængen mellem kødspisning, hjertesygdomme og
kræft. Derfor ser man nu anderledes på vegetarkostens betydning. Siden
1960'erne har videnskaben haft mistanke om, at en kødbaseret kost er
ansvarlig for udviklingen af åreforkalkning og hjertesygdomme. Så
tidligt som i 1961 skrev Journal of the American Medical Association:
"90-97% af alle hjertesygdomme kan forebygges ved at undgå animalsk
føde."
Sidenhen har indgående videnskabelige studier vist, at efter tobak og
alkohol er kødspisning den vigtigste dødsårsag i Europa, USA og
Australien. < 1 >
Det menneskelige legeme er ikke egnet til at indtage store mængder af
animalsk fedt og kolesterol. < 2 >
En arbejdsgruppe, bestående af 214 læger fra 23 lande, som forskede i
åreforkalkning, fandt i næsten total enighed frem til en sammenhæng
mellem kost, kolesterol i blodårerne og hjerte/karsygdomme. < 3 >
Når man spiser mere kolesterol end kroppen har brug for - og det gør
man som regel på en kødrig kost - bliver det overskydende kolesterol
gradvist et større og større problem. Det sætter sig på indersiden af
blodårerne, og forhindrer derved blodet i at nå frem til hjertet,
hvilket kan medføre forhøjet blodtryk og slagtilfælde. På den anden
side har undersøgelser, foretaget af forskere på universitet i Milano
og Maggiore hospitalet, vist at vegetabilske proteiner kan holde
kolesterol niveauet nede. I en rapport til det engelske medicinske
tidsskrift The Lancet konkluderer D.C.R. Sirtori at folk med højt
kolesterol-tal i forbindelse med hjertesygdomme "kan drage nytte af en
kost, hvor proteinerne udelukkende stammer fra grøntsager." < 4 >
OG HVORDAN MED KRÆFT?
Forskning igennem de sidste tyve år har vist en entydig sammenhæng
imellem kødspisning og kræft i bryst, livmoder, tyktarm og endetarm.
Disse kræfttyper er yderst sjældne blandt Syvende-Dags-Hellige,
japanere og indianere, men er almindelige blandt kødspisende
befolkninger. < 5 >
En anden artikel i The Lancet anfører: "Mennesker fra områder med høj
hyppighed af tyktarmskræft, er samtidig mennesker som spiser store
mængder fedt og animalske proteiner, mens de som bor i områder med lav
forekomst af sygdommen, hovedsagelig spiser vegetarisk mad med små
mængder fedt og animalsk fedt. < 6 >
I værket Notes on the Causation of Cancer (Om årsagerne til kræft)
skriver Rollo Russell: "Ud af en gruppe på 25 nationer som
regelmæssigt spiser kød, havde de de 19 en høj kræfthyppighed og kun n
havde lav hyppighed, mens der ingen fandtes med høj hyppighed i en
anden gruppe på 35 nationer som spiser lidt eller intet kød." < 7 >
Hvorfor er kødspisere mere udsatte for disse sygdomme? En forklaring
som fremføres af biologer og ernæringseksperter er, at menneskets
fordøjelseskanal simpelthen er uegnet til bearbejdning af kød.
Kødspisende dyr har korte fordøjelseskanaler - tre gange længden af
dyrets krop - som lader det hurtigt nedbrydelige, giftfremkladende
kød, passere hurtigt igennem (og dermed ud af) kroppen. Planteføde er
derimod langsomt nedbrydeligt, hvorfor vegetariske dyrs tarmsystem er
mindst seks gange kroppens længde. Mennesket har samme lange
tarmsystem som planteæderne, så hvis man derfor spiser kød, har
giftstofferne tid til at overbelaste nyrerne, hvilket kan medføre
gigt, ledbetændelse og i værste fald kræft. For at gøre ondt værre,
bliver kødet tilsat kemikalier. Så snart et dyr er slagtet, begynder
kødet at gå i forrådnelse og efter få dage ser det sygeligt grå-grønt
ud. Kødindustrien maskerer denne misfarvning ved at tilsætte kødet
nitrit, nitrat og andre konserveringsstoffer, hvilket giver kødet dets
oprindelige røde farve. Men undersøgelser har vist, at mange af disse
stoffer er kræftfremkaldende. < 8 >
Som en yderligere delikatesse, suppleres mange kreaturers foder med
kemikalier. Gary og Steven Null påpeger i deres bog Poisons in your
body ting som burde få enhver til at tænke sig om to gange, inden man
køber en steg eller skinke: "Dyrene holdes i live og opfedes igennem
et fortsat brug af beroligende stoffer, hormoner, antibiotika og 2.700
andre stoffer. Processen starter endnu inden dyret er født og
fortsætter længe efter dets død. Til trods for at mange af disse
stoffer er tilstede i kødet når man spiser det, kræver loven ikke at
de angives på indpakningen." < 9 >
Som en konsekvens af disse kendsgerninger, skrev the American National
Academy og Science i en rapport om forholdene i 1983: "Man kan undgå
mange kræfttyper ved at spise kød med mindre fedt og flere grøntsager
og kornprodukter." < 10 >
Men lige et øjeblik! Var mennesket ikke oprindelig kødspiser? Har vi
slet ikke brug for animalske proteiner? Svaret på begge spørgsmål er
NEJ! Selvom nogle historikere og antropologer hævder at mennesket
historisk set er altædende, er vores anatomiske (kropslige) udstyr -
tænder, kæber, og fordøjelseskanal - kun egnet til vegetabilsk føde.
Som the American Dietetic Association skriver: "De fleste mennesker
har i den overvejende del af menneskets historie levet af vegetarisk
eller næsten vegetarisk føde." Og en stor del af menneskeheden lever
stadig på denne måde. < 11 >
I de fleste industrialiserede lande er kærlighedsaffæren med kød
mindre end hundrede år gammel. Det begyndte med kølevognen og det
tyvende århundredes forbrugersamfund. Men selv i dette samfund har
menneskets krop ikke kunnet tilpasse sig kødspisningen. Den svenske
videnskabsmand Carl von Linné skriver i det syttende århundrede: "Når
man sammenligner menneskets opbygning - indvendig såvel som udvendig -
med andre dyr, kommer man til konklusionen at frugt og saftige
grøntsager må være dets naturlige føde." Tabellen på næste side
sammenligner menneskets anatomi med kødædende og planteædende dyr.
PROTEIN.
Med hensyn til kostens indhold af protein har en af de ledende
autoriteter indenfor ernæring og biology, dr. Paavo Airola, denne
kommentar: "Den officielt anbefalede daglige dosis af protein er gået
ned fra 150 gram, som blev anbefalet for tyve år siden, til bare 45
gram i dag. Hvorfor? Fordi en verdensomspændende forskning indenfor
dette område har vist, at vi ikke behøver så meget protein, men at det
daglige behov ligger i området 30-45 gram.
Protein i større mængder end disse er ikke alene spild, men kan også
afstedkomme alvorlige forstyrrelser i kroppen, og er endog blevet
sammenkædet med livstruende sygdomme som kræft og hjertesygdomme. For
at få 45 gram protein ud af sin daglige kost, behøver man ikke at
spise kød; det kan lige så vel fås fra en varieret vegetarisk kost,
bestående af kornprodukter, linser, nødder, grøntsager og frugt."
Mejeriprodukter, korn, bønner og nødder er alle fyldt med protein.
Eksempelvis indeholder ost, jordnødder og linser flere proteiner pr.
gram end en hakkebøf, svinesteg eller tyksteg. Alligevel troede
ernæringseksperter indtil fornylig at det kun var kød, fisk, æg og
mælkeprodukter som indeholdt alle de nødvendige proteiner (incl. de
otte aminosyrer som vor egen krop ikke selv kan fremstille), og at
alle vegetabilske proteiner var mangelfulde - d.v.s. ikke indeholdt en
eller flere af de nødvendige aminosyrer. Men undersøgelser ved det
Karolinske Institut i Sverige og Max Planck Instituttet i Tyskland har
vist, at de fleste grøntsager, frugter, kerner, nødder og
kornprodukter er glimrende proteinkilder.
Faktisk er disse proteiner langt lettere at få fat i end kødproteiner
- og så indeholder de ingen giftstoffer - toksiner. Det er noget nær
umuligt at komme i mangel på proteiner, hvis man spiser tilstrækkeligt
med naturlig uforædlet mad. Husk på, at grøntsagerne er kilden til
ALLE proteiner. Vegetarer får deres proteiner direkte fra kilden, i
stedet for at spise andenhånds fra de vegetariske dyr. For mange
proteiner i nedsætterkroppen faktisk dens energi.
En række sammenlignende forsøg, som blev ledet af dr. Irving Fisher
fra Yale universitetet i USA, viste at vegetarer klarer sig dobbelt så
godt som kødspisere. Da han på et tidspunkt reducerede kødspisernes
proteinmængde med tyve procent, gik deres effektivitet op med
treogtredive procent. < 12 >
Adskille lignende undersøgelser har vist, at en korrekt sammensat
vegetarisk kost er mere ernæringsrigtig end en tilsvarende kød-diæt.
En anden undersøgelse, som blev ledet af dr. J.Iotekyo og V.Kipani fra
universitet i Br^ssel, viste at vegetarer er i stand til at udholde
fysiske prøver to til tre gange så længe som kød-spisere - samt at de
overvinder trætheden tre gange hurtigere end kød-spiserne. < 13 >
ØKONOMI.
Kød er føden for de få - på bekostning af de mange. For at kunne
fremstille kød, bruges store mængder korn til affodring af kreaturer,
som i stedet kunne have været anvendt til menneskeføde. Ifølge
oplysninger, som er indsamlet af the United States Department of
Agriculture (fremover benævnt USDA), bruges over 90% af al korn
produceret i USA til affodring af dyr, som f.eks. køer, grise, får og
høns - dyr som i sin tur ender på middagsbordet. < 14 >
Fremgangsmåden med at bruge korn som dyrefoder er under alle
omstændigheder et voldsomt spild af resourcer. Tal fra USDA viser, at
for hver gang man bruger 16 pund korn til opfodring af kvæg, får man
et pund kød ud af det. < 15 >
I bogen Diet for a small planet beder forfatteren Frances Moore Lapp
sine læsere forestille sig, at sidde ved et middagsbord med en 250
grams steg foran sig: "Forestil Dem derefter bordet omkranset af 45-50
mennesker, hver med en tom skål foran sig. For stegens produktionspris
ville alle disse tomme skåle kunne fyldes til randen med en
velsmagende og livgivende grødret." < 16 >
De rige lande spilder ikke alene sit eget korn på kvægopdræt, de
importerer også proteinrigt plantefoder fra mange af de fattige lande.
En af autoriteterne indenfor emnet om fødevarefordelingen i verden,
dr. Georg Borgstrom, anslår at 1/3 af Afrikas jordnøddehøst
(jordnødder har samme proteinindhold som kød) ender i maven på kvæg og
fjerkræ i Vesteuropa. < 17 >
Et menneske i U-landene spiser i gennemsnit ca. 180 kg. korn om året -
fortrinsvis ved at spise det direkte. I stærk modsætning hertil spiser
en europæer eller amerikaner sig iflg. WHO-eksperten Lester Brown
igennem ca. 900 kg. på årsbasis - efter først at have fodret sine dyr
med omkring 90% af kornet. Iflg. Brown bruger den gennemsnitlige
europæiske og amerikanske kødspiser fem gange så mange føderesourcer
som den gennemsnitlige columbianer, inder eller nigerianer. < 18 >
Kendsgerninger som disse har foranlediget fødeeksperter til at
understrege, at verdens sultproblemer er kunstige - selvskabte plager.
Der produceres mad nok til at alle kan blive mætte. Problemet er, at
maden befinder sig de forkerte steder. Ernæringsekspert ved Harward
University, Jean Mayer, anslår at blot ved at nedsætte kødproduktionen
med 10%, kan man frigøre korn i en størrelsesorden, der kan holde 60
millioner mennesker i live om året. < 19 >
En pris som også skal betales for kødspiseriet, er ødelæggelsen af
miljøet. De store mængder afløb fra kvægstationer og smittefarligt
slagteriaffald er en af hovedårsagerne til forureningen af floder og
vandløb i hele den vestlige verden. Det står efterhånden også klart,
at vore drikkevandsresourcer ikke alene bliver forurenet, men også
belastet af kødindustrien. Georg Bergstrom udtaler således at
forureningen i områder med produktion af kreaturer, er ti gange højere
end i beboelsesområder og tre gange højere end i andre
industrialiserede områder. < 20 >
I bogen Population, Resources, and Environment, påviser Paul og Anne
Ehrlich at det kræver mindre end tredive liter vand at producere et
halvt kilo hvede, mens det kan kræve alt fra tusinde til tre tusinde
liter vand at producere et halvt kilo kød. < 21 >
Helt nøjagtigt: fra 1135 liter til 2724 liter vand I 1973 afslørede
New York Post et chokerende misbrug af denne værdifulde resource, da
det kom frem at et kyllingeslagteri i USA brugte mere end 350
millioner liter vand dagligt - en mængde stor nok til at forsyne en by
med 25.000 indbyggere. < 22 >
Men lad os vende blikket fra verdens geopolitiske situation til vor
egen tegnebog. Et tilfældigt udvalgt supermarked i New York viste i
1986, at en mørbradsteg kostede omkring 4 dollars (25 kr.) pundet,
mens ingredienserne til et velsmagende, næringsrigt vegetarisk måltid
kostede mindre end 2 dollars (12 kr.). En pakke med 8 ounce (225 gram)
hytteost til 60 cents (3,50 kr.), indeholder 60% af det daglige
proteinbehov. At blive vegetar, kan derfor spare husholdningsbudgettet
for tusindvis af kroner på årsbasis - og titusindvis af kroner i et
helt liv. Besparelsen for forbrugerne som helhed løber op i
milliardbeløb på årsbasis. Hvis man tager disse kendsgerninger med i
sine overvejelser, er det svært at se, hvorfor man ikke skulle blive
vegetar. < 23 >
ETIK.
Mange mennesker anser de etiske overvejelser som den vigtigste
bevæggrund til at blive vegetar. Begyndelsen for et vegetarisk liv er,
at man indser at dyr har følelser - og at disse følelser er magen til
vore egne. Denne forståelse tilskynder n til at udvide ens personlige
omsorg, til også at omfatte andres lidelser. I afhandlingen "The
ethics of vegetarianism" i North American Vegetarian Society's
tidsskrift bliver der gjort op med begrebet "human dyreslagtning":
"Mange mennesker lulles ind i en kunstig velvilje, ved tanken om at
dyrene bliver slagtet "humant". Derved fjerner man alle indvendinger
imod kødspisning.
Ulykkeligvis kan intet være fjernere fra det virkelige liv... eller
død. Det indespærrede dyrs liv er så unaturligt som det vel kan være,
med kunstig opfodring, modbydelig kastration og/eller
hormonbehandling, opfodring med en unormalt fedende kost og sluttelig
lange køreture under elendige forhold til slagtehuset.
Torturinstrumenter som de elektriske stave plus halevridningen og den
skrækkelige rædsel og terror - alt dette er en integreret del af
"moderne" dyreopdræt, -transport og -slagtning. At acceptere alt
dette, ved kun at gøre indvendinger imod de sidste få sekunders
afstumpede brutalitet inden henretningen, er en total forvanskning af
humanitetsbegrebet."
Sandheden om dyreslagtning er langt fra behagelig - faktisk er moderne
slagterier at sammenligne med visionen om helvede. Skrigende dyr
bliver lammet med hammerslag, elektrisk chock eller
konkussions-pistol. De hænges op med hovedet nedad og transporteres
gennem dødsfabrikken af et automatisk transportsystem. Mens dyret
stadig er i live, bliver struben skåret op og flæsket skæres fra,
hvorefter dyret bløder til døde. Hvorfor er denne skamfering af
produktionsdyrene ikke underlagt de samme bestemmelser som beskytter
kæle- og forsøgsdyr imod de værste udskejelser, kan man med rette
spørge. Mange mennesker ville utvivlsomt blive vegetarer, hvis de bare
èn gang havde været på et slagteri - eller selv skulle slå de dyr
ihjel, som de spiste. Et sådant besøg burde være obligatorisk for alle
kødspisere. < 24 >
I værket "On eating flesh" skriver den græske forfatter Plutarkos:
"Kan man virkelig spørge hvilke grunde Pythagoras havde til ikke at
spise kød? For min del ville jeg snarere spørge, hvilken ulykkelig
sindstilstand der i sin tid har fået mennesket til at sætte tænderne i
døde dyr, stille tallerkener frem med livløse, stive kroppe, og vove
at benævne dét føde, som kort forinden bevægede sig, gav lyd - var
levende. Det er ganske klart ikke i rent selvforsvar at vi spiser
disse dyr; tværtimod er det harmløse tamme skabninger, uden klør eller
dødbringende tænder, som vi blot for en luns køds skyld forhindrer i
det liv, som de er berettiget til igennem deres fødsel." Plutarkos
udfordrede herefter alle kød-spisere, ved at skrive: "Hvis man vil
påstå at vi er skabt til at spise kød, må man bevise det ved selv at
dræbe de dyr, man er så ivrig efter at spise. Og vel at mærke med sine
egne naturgivne våben, uden hjælp fra køllen eller øksen." Digteren
Shelly var aktiv vegetar. I sit essay "A vindication of natural diet"
skrev han: "Lad fortalerne for dyredrab bevise deres konsekvens ved -
som Plutarch skriver - at flå det levende lam med tænderne, stikke
hovedet ind i dets krop og da slukke sin tørst i dets fossende blod...
da, og kun da, kan vi anerkende deres konsekvens."
Når vi mister respekten for de levende dyr, mister vi samtidig
respekten for det levende menneske. For 2600 år siden udtalte
Pythagoras således: "De som dræber dyr for at spise dem, har en
tilsvarende tendens overfor deres egne." Når vi er så bange for
fjendtlige bomber og missiler, hvordan kan vi da lukke vore øjne for
den smerte og frygt vi pådrager andre gennem slagtning af uskyldige
væsener, udelukkende med det formål at fornøje ganen? Mere end 1,6
milliarder husdyr og 22,5 milliarder fjerkræ myrdes på denne måde
hvert år. Forfatteren har korresponderet med chefen for FAO's
statistiske afdeling, og fundet frem til, at en metrisk ton (MT) kød
gennemsnitligt svarer til hhv. 7 heste, 800 høns, 600 ænder eller 170
kalkuner. Disse tal er blevet bekræftet af slagtere i Paris. Antallet
af fisk, som dræbes hvert år, skal tælles i trillioner. For slet ikke
at tale om de mange millioner dyr som hvert år slås ihjel i, hvad der
passende kan betegnes som de medicinske laboratoriers torturkamre.
Eller slagtes p.g.a. deres hud, skind, pels - eller slet og ret jages
for "sportens" skyld". Kan vi benægte at denne brutalitet smitter af
på os selv? Leonardo da Vinci skrev: "Mennesket er i sandhed dyrenes
konge, thi vores brutalitet overgår så langt deres. Vi lever af andres
død - vi er omvandrende kirkegårde!" Og han fortsatte: "Den dag vil
komme, hvor mennesket vil betragte dyredrab med samme alvor som drab
på mennesker."
Mahatma Gandhi var overbevist om at de etiske principper var vigtigere
bevæggrunde til et livslangt liv som vegetar end de sundhedsmæssige.
"Jeg føler" udtalte han "at åndelig udvikling kræver, at man frasiger
sig muligheden for at slå medskabninger ihjel, blot for at
tilfredsstille sine smagsløg." Ved en anden lejlighed udtalte han: "En
nations storhed og moralske status kan bedømmes ud fra måden, hvorpå
dens dyr behandles."
Pythagoras, matematikeren fra det gamle Grækenland, sagde engang til
sine tilhørere: "Mine kære landsmænd, tilsmuds dog ikke jeres kroppe
med syndig føde. Vi har korn i mængder, æbler så træets grene bøjer
sig derved, og svulmende druer på vinstokkene. Vi har planter fyldt
med aroma og duft, grøntsager som kan tilberedes over ilden og gader
der flyder med mælk og honning. Jorden frembringer et overvældende
udbud af rene madvarer, og muliggør et festmåltid som ikke fører blod
eller slagtning med sig. Kun dyr tilfredsstiller deres sult med kød,
og dette gælder ikke engang dem alle, f.eks. lever heste, køer og får
af græs."
Leo Tolstoy skrev, at ved at dræbe dyr i ernæringsmæssigt øjemed
"undertrykker mennesket unødvendigt sin store åndelige formåen - den
som bl.a. består af sympati og medlidenhed overfor andre levende
væsener - og ved at øve vold mod disse følelser, fremavles kynismen."
Han skrev videre: "Når vore kroppe er som levende kirkegårde for
myrdede dyr, hvordan kan vi da forvente ideelle tilstande her på
jorden?"
KARMA.
Sanskrit ordet karma betyder "handling", eller mere korrekt, at enhver
handling medfører en reaktion, som derved binder os til den materielle
verden. Selvom karma-ideen almindeligvis forbindes med østlig
filosofi, er mange mennesker i den vestlige verden kommet til den
konklusion, at karma er en naturlov, på linie med tyngdeloven. Og
ingen kan flygte fra den.
For enhver aktion er der en re-aktion. Hvad vi forårsager af smerte og
lidelser mod andre, vil vi selv få tilbage - både individuelt og
kollektivt. Vi høster hvad vi sår, såvel i dette som i næste liv, for
naturen har sin egen retfærdighed. Ingen undgår karma-loven, undtagen
de som ved hvordan den virker. At karma kan forårsage krig, kan det
forklares ved at bruge en illustration fra vedaerne: sommetider
udbryder der brand i en bambusskov, når træerne gnider mod hinanden.
Den virkelige årsag til ilden er imidlertid ikke træerne, men vinden,
som bevæger dem. Træerne er kun instrumenter. På samme måde kan man
forstå at USA og Sovjet ikke er var den virkelige årsag til de
gnidninger som bestod imellem dem - gnidninger som meget vel kunne
have udløst en atomkrig. Den virkelige årsag er den umærkelige
karma-vind, som skabes af verdens antageligvis uskyldige indbyggere.
Ifølge karma-loven har pølsevognen og supermarkedet i nabolaget (og
abortklinikken, men det emne kræver en hel bog for sig selv) mere med
atomkrig at gøre, end Det Hvide Hus og Kreml tilsammen. Vi viger
tilbage i rædsel ved tanken om en atomkrig, men tillader uden blusel
tilsvarende massakrer hver dag i vore automatiserede slagterier. Mange
mennesker som spiser kød, siger de ikke kunne drømme om at dræbe, men
køber man f.eks. et indpakket stykke kød i det lokale supermarked,
betaler man derved andre for at udføre det beskidte arbejde, og begge
parter udsætter sig for karma-lovens reaktioner. Kan det betegnes som
andet end dobbeltmoral, når man marcherer for fred, for derefter på
hjemvejen at smutte indenom McDonald's efter en hamburger? Det er
dette dobbeltspil som George Bernard Shaw her fordømmer:
"We pray on sundays that we may have light, to guide our footsteps on
the paths we tread. We are sick of war, we don't want to fight, and
yet we gorge ourselves upon the dead."
Srila Prabhupada skriver i forklaringen til Bhagavad Gita at, "de, som
dræber dyr og påfører dem unødvendige smerter - som det sker i
slagterierne - vil blive dræbt på en lignende måde i deres næste og i
mange liv fremover. I de jødiske & kristne skrifter er det gjort helt
klart at "du må ikke slå ihjel!". Med alle former for undskyldninger
hengiver ledende personer indenfor flere religiøse kredse sig ikke
desto mindre til dyredrab, og prøver samtidig at fremstå som fromme
mennesker. Dette spil for galleriet er årsagen til store ulykker, som
f.eks. krige, hvor massevis af mennesker omkommer på slagmarken. Som
det sidste har man opfundet atombomben, som bare venter på at blive
brugt i stor skala." Dette er effekten af karma.
De, som forstår karma-loven, ved at fred ikke kommer ved at marchere i
gaderne eller fremsige bønner, men snarere ved at uddanne folk til at
forstå konsekvenserne af at myrde uskyldige dyr (og børn). Dette vil
være et stort skridt hen imod forebyggelsen af yderligere
karma-reaktioner, som i forvejen plager verden i uhyggelig grad. For
at løse verdens problemer, kræves der mennesker med ren bevidsthed,
til at indse at det virkelige problem er af åndelig art. Syndfulde
mennesker vil altid eksistere, men de bør ikke sidde i ledende
positioner.
En af de mest almindeligste indvendinger imod vegetarisme er, at man
som vegetar - på samme måde som alle andre - er nødt til at slå
planter ihjel, og at dette ligeledes er vold. Som svar kan man
fremføre, at vegetarisk mad - som f.eks. moden frugt, nødder, korn og
mange grøntsager - ikke indebærer nogen form for drab - frugten eller
planten er jo død inden den høstes. Men selv i de tilfælde, hvor en
plante slås ihjel, kan vi tillade os at antage at der er en langt
lavere grad af smerte involveret, fordi planter har en meget lavere
udviklet bevidsthed end dyr.
Som skærende kontrast til dette, kan man endvidere fremholde de
lidelser, som fødedyr udsættes for gennem hele livet igennem nådesløse
eksperimenter m.v. Det er sandt nok, at man som vegetar af og til kan
være nødt til at slå planter ihjel, men alle må nødvendigvis have
noget at spise. Og som vedaerne siger: "jivo jivasaya jivanam", den
ene livsart er bytte for den anden i kampen for livet.
Derfor er problemet ikke, hvordan man fuldstændig undgår drab, men
hvordan man forårsager mindst mulig lidelse mod andre levende væsener,
samtidig med at man imødekommer sine egne kropslige behov. At tage et
liv er afgjort syndigt, men Krishna løser os fra karma-reaktionerne af
vore syndfulde handlinger, ved at acceptere hvad vi bringer ham. At
spise mad, som først er tilbudt ham, kan sammelignes med en soldats
drab under krig. Når en befalingsmand beordrer soldaterne til at
angribe, vil den lydige soldat få en medalje, hvorimod soldaten som
dræber en af sine egne, vil blive straffet. På samme måde er vore
handlinger karma-fri, sålænge vi udelukkende spiser prasada. Dette
bekræftes i Bhagavad Gita (3.13): "Herrens hengivne er befriet fra
alle slags synder, fordi de spiser mad, som først er blevet tilbudt
som ofring. Andre, som tilbereder mad for deres personlige
sansenydelses skyld, spiser i sandhed kun synd." Dette fører os frem
til det centrale emne for denne bog; vegetarisme er nemlig, selvom den
er vigtig, ikke et mål i sig selv.
RELIGION.
Alle religiøse skrifter af betydning opfordrer mennesket til at leve
og eksistere, uden at dræbe ud over det absolut nødvendige. I Det
Gamle Testamente står der f.eks.: "Du må ikke slå ihjel!" (Anden
Mosebog 20:13). Dette er blevet tolket til kun at omfatte mord på
mennesker. Men det oprindelige habraiske udtryk lo tirtzach kan kun
oversættes ved "du må ikke dræbe". I værket "Complete Hebrew/English"
af dr. Reuben Alcalay kan man læse at ordet tirtzach, specielt i
klassisk hebraisk sprogbrug, betyder "enhver form for drab" (any kind
of killing), og ikke nødvendigvis drab på mennesker. Selvom det Gamle
Testamente indeholder visse forskrifter for kødspisning, er det klart
at idealet er vegetarisme. I Første Mosebog (1:29) proklamerer Gud:
"Jeg giver Eder alle urter på hel jorden, som bærer frø, og alle
træer, som bærer frugt med kærne; de skal være Eder til føde";
Ligeledes fordømmes kødspisning af profeter i de senere
bibelhistorier.
For mange kristne er snublestenen en tro på at Kristus selv spiste
kød, herunder de mange henvisninger til kødspisning i Det Nye
Testamente. Men et nærmere studium af de originale græske manuskripter
viser, at hovedparten af de ord som er oversat med "kød", er de græske
ord trophe, brome og andre ord som simpelthen betyder "mad" eller
"spisning" i den mest generelle betydning af ordet, f.eks. kan man i
Lukas-evangeliet (8:55) læse at Jesus frelste en kvinde fra dødsriget,
og befalede at man skulle give hende kød. Det oprindelige græske ord,
som man har oversat med kød, er phago, som blot betyder "at spise".
Det græske ord for kød er kreas, og det er intetsteds brugt i
forbindelse med Kristus. I Det Nye Testamente finder man ingen steder
en direkte angivelse af, at Jesus skulle spise kød.
I "Således siger Muhammed" spørger profetens disciple ham: "Er der
virkelig belønning for at være god mod de firbenede og give dem vand
at drikke?" Hvortil Muhammed svarer: "Der er belønning for at være god
mod ALLE dyr."
Herren Buddha er i særdeleshed kendt for sine prædikener mod dyredrab.
Han etablerede ahimsa (ikke-vold) og vegetarisme som de grundlæggende
skridt langs vejen mod udviklingen af det bevidste selv og fremsagde
følgende to grundsætninger: "Slagt ikke oksen som pløjer din mark" og
"Forfald ikke til den grådighed som indebærer slagtning af dyr."
De vediske skrifter fra Indien, som ligger forud for Buddha,
understreger ligeledes ikke-vold som det etiske grundlag for
vegetarisme. "Kød kan kun opnås ved at begå vold mod levende væsener",
som der står i Manu-samhita, menneskehedens lovbog, "Undgå derfor
kød." Et andet sted står der: "Når man har taget den modbydelige
oprindelse til kød, og grusomheden i at opfede og slagte levende
væsener, med i betragning, bør man helt undlade at spise kød."
I Mahabharata - et episk digt som består af 100.000 vers og siges at
være verdens længste digt - er der mange formaninger mod at dyredrab.
Et par eksempler: "Den som forøger sin krop ved at spise andre dyrs
kroppe, vil få et miserabelt liv, i hvilken livsart han end bliver
født.", "Kan nogen være mere grusom og selvisk end den, som mæsker sig
med kødet fra uskyldige dyr?" og "Den, som ønsker at bevare sin
hukommelse, skønhed og helbred bør afholde sig fra animalsk føde."
Alle levende væsener har en sjæl. I Bhagavad Gita beskriver Krishna
sjælen som kilden til bevidsthed - det aktive princip som gør det
muligt at bevæge ethvert levende væsens krop. Ifølge de vediske
skrifter stiger enhver sjæl, som befinder sig i en lavere livsform end
den menneskelige, automatisk og gradvist op, for til sidst at ende i
den menneskelige. Kun i den menneskelige livsform kan sjælen vende
bevidstheden mod Gud, og i dødsøjeblikket vende tilbage til den
åndelige verden. I begge verdener, den materielle såvel som den
åndelige, må mennesket rette sig efter bestemte lovmæssigheder. I
forklaringen til Srimad-Bhagavatam skriver Srila Prabhupada bl.a.:
"Alle levende væsener gennemlever en forudbestemt periode i en
materiel krop.
De må gennemføre forløbet, tildelt dem i denne krop, før de kan stige
til en højere livsform. Drab på ethvert levende væsen, medfører derfor
en hindring i gennemførelsen af dette forløb. Man bør derfor ikke
dræbe noget levende væsen, blot for sansetilfredsstillelsens skyld, da
dette vil inddrage n i syndfulde aktiviteter." Kort sagt vil drab på
dyr forstyrre dets gradvise udvikling op gennem arterne, og
drabsmanden vil uundgåeligt komme til at lide under reaktionen på
denne syndfulde handling. I Bhagavad-Gita (5:18) forklarer Krishna at
åndelig perfektion begynder, når et menneske indser ligeberettigelsen
imellem alle levende væsener: "I kraft af sand viden ser den ydmyge
vismand med samme syn på en lærd og mild brahmana, en ko, en elefant,
en hund og en hundeæder (kasteløs)."
DEN DYBERE MENING.
Bortset fra argumenterne om sundhed, økonomi, etik, religion og karma,
har vegetarismen en højere åndelig dimension, som kan hjælpe os til at
udvikle vores naturlige kærlighed til Gud. Srila Prabhupada skriver i
forklaringen til Srimad Bhagavatam: "Meningen med livet er at forstå
sig selv og sin position i forhold til Gud. Derfor bør man ikke spise
andet end det, som først er ofret til Herren. Han accepterer al slags
mad lavet af grøntsager, frugt, mælkeprodukter og korn fra sine
hengivne, og når Herren har accepteret dette, kan den hengivne deltage
i prasada, hvorved al karmatisk lidelse gradvist forsvinder. Krishna
har selv bekræftet guddommeligheden af prasada, da Han fremstod i
denne verden som Sri Chaitanya Mahaprabhu for 500 år siden: "Alle har
smagt disse materielle frembringelser før, men nu har de selvsamme
ingredienser fået en ekstraordinær smag og vellugt. Smag dem og oplev
forskellen. Bortset fra smagen, fornøjer alene duften sindet og får n
til at glemme alle andre søde sager.
Det er derfor vigtigt at forstå, at disse ordinære ingredienser er
blevet berørt af den transcendentale nektar fra Herren Krishna's læber
og besjælet med alle Krishna's kvaliteter." Ved at ofre til Gud på
denne måde - kendt som "prasada" - opnår man ikke alene "Guds nåde",
men også Guds-realisation. Dette er ikke blot mad til de hungrende
masser, men åndelig føde for alle. Når Krishna accepterer en ofring,
gennemtrænger Han ofringen med Sin egen guddommelige natur. Prasada er
derfor ikke forskellig fra Krishna Selv. På grund af Sin ubegrænsede
medfølelse for de indespærrede sjæle i den materielle verden, fremstår
Krishna igennem prasada. Derfor kan vi komme til at kende Ham, ved
simpelthen at spise prasada.
At spise prasada er at føde kroppen åndeligt. Ikke alene bliver
kroppens tidligere syndfulde reaktioner overvundet, men man bliver
tillige immun overfor yderligere materiel besmittelse. På samme måde
som en antiseptisk vaccine kan beskytte mod epedemi, beskytter prasada
mod illusionen om, og indflydelsen af, den materielle livsopfattelse.
Derfor kan en person, der kun spiser mad som i forvejen er ofret til
Krishna, modarbejde alle reaktionerne fra de materielle aktiviteter,
og i stedet udvikle det bevidste selv. Når Krishna på denne måde
befrier os fra karma-reaktionerne af vore materielle aktiviteter, kan
vi lettere gennemskue illusionen og tjene Ham med hengivenhed. Den,
som handler karmafrit, kan samstemme sin bevidsthed med Guds og blive
konstant bevidst om Hans personlige tilstedeværelse. Dette er det
virkelige formål med prasada.
Den som spiser prasada, udfører i virkeligheden hengiven tjeneste til
Herren, og er derfor sikker på at modtage Hans velsignelse. Srila
Prabhupada sagde tit, at ved at spise prasada bare en enkelt gang, kan
man komme ud af fødsel- og død kredsløbet. Og ved udelukkende at spise
prasada, kan selv den mest syndfulde person blive helgen. I den
vediske litteratur er mange mennesker omtalt, hvis liv blev
fuldstændig forandret ved at spise prasada, og enhver Hare Krishna
hengiven vil stå inde for den spirituelle kraft af prasada'en, og den
effekt det har haft på hans liv. At spise mad som er ofret til
Krishna, er den ultimate perfektion i en vegetarisk diæt. Når alt
kommer til alt, er duer og aber også vegetarer, så at blive dette, er
ikke i sig selv nogen imponerende bedrift. Vedaerne anfører, at det
højeste formål med livet er, at genoplive sjælens kærlige forhold til
Gud. Kun hvis man går videre fra vegetarianisme til prasada, kan
spisningen blive et virkningsfuldt middel til at nå dette mål.
FODNOTER og REFERENCER.
< 1 > Journal of The American Medical Association, Editor, "Diet
and Stress in vascular disease." JAMA 176: 134-5, 1961
< 2 > Inter-Society Commission for Heart Disease Resources. Report
of Inter-Society Commission for Heart Disease Resources, "Primary
prevention of the arteriosclerotic deseases." Circulation 42: A53-95,
december 1970; & Senate Select Committee on Nutrition and Human Needs,
"Dietary goals for the United States." US Government Printing Office,
Washington D.C., 20402, 1977.
< 3 > Mættede fedtsyrer findes fortrinsvis, men ikke udelukkende, i
animalske fødevarer. (Hydrogenated) Brintede(?) fedtsyrer findes i
kommercielt fremstillede fødevarer. Kolesterol findes udelukkende i
animalske fødevarer.
< 4 > Kaare R. Norum, "What is the expert's opinion on diet and
coronary heart diseases?" Journal of the Norwegian Medical
Association, 12, february 1977.
< 5 > C.R. Sirtori, et. al., "Soybean protein diet in the treatment
of type II hyperlipoproteinaemia." The Lancet, 1 (8006): 275-7, (5
february 1977).
< 6 > R.L. Phillips, "Role of lifestyle and dietary habits in risk
of cancer among Seventh-Day Adventists." Cancer Research, 35:3513
(nov. 1975) Morton Mintz, "Fat intake seen increasing cancer risk"
Washington Post, 10. september 1976
< 7 > M.J. Hill, "Bacteria and the aetiology of cancer of the
large bowel" Lancet, 1:95-100, 1975
< 8 > Citater fra Cancer and other diseases from meat consumption,
Blanche Leonardo, Ph.D. 1979, p.12
< 9 > M. Jacobsen, "How sodium nitrite can affect your health"
Washington D.C.: Center for Science in the public interest, 1973; W.
Linjinsky and S.S. Epstein, "Nitrosamines as environmental
carcinogens", Nature no.225 (1970) p.21-23; Commitee on Nitrate
Accumulation, National Academy Sciences, 2101 Constitution Avenue,
Washington D.C., 20418, 1972; "Nitrate and human cancer", The
Lancet, 2 (8032): 281, 6 aug. 1977.
< 10 > Gary and Steven Null, "Poisons in your body", Arco Press,
1977, p.52
< 11 > American Academy of Sciences, "Diet, nutrition and cancer",
National Research Consul, National Academy Press, Washington, june
1982
< 12 > Dr. Paavo Airola, "Health forum", Vegetarian Times,
aug.1982, p.67
< 13 > Irving Fisher, "The influence of flesh eating on endurance",
Yale Medical Journal, 13(5); 205-221 (march 1907).
< 14 > J.L. Buttner, A fleshless diet, Vegetarianism as a rational
dietary, Frederick A. Stokes Company, New York, 1910, p.131-132
< 15 > Frances Moore Lapp , Diet for a small planet, New York
Ballantine Books, 1975, p.12
< 16 > Ibid., p.10
< 17 > Ibid., p.235
< 18 > Georg Bergstrom citeret i Lapp 's Diet for a small planet,
p.25
< 19 > Lester Brown citeret i Vic Sussman's, The vegetarian
alternative, Rodale Press, 1978, p.234
< 20 > Dr. Jean Mayer citeret af det amerikanske senatsudvalg om
ernæring og menneskelige behov, U.S. Senate Select Committee on
Nutrition and Human Needs, Dietary Goals for the U.S. (Washington
D.C., febr. 1977), p.44
< 21 > Georg Bergstrom citeret i Lapp 's, Diet for a small planet,
p.32
< 22 > Paul & Anne Ehrlich, Population, resources and environment,
W.H. Freedman & Co., 1970, p.64
< 23 > "Food price rises", Sylvia Porter, New York Post, july 27,
1973
< 24 > Tallene for husdyr og fjerkræ, som slagtes årligt, er
indsamlet af forfatteren fra statistikker i FAO's Production Yearbook
1984, vol.38, Statistics Series no.61, Food and Agriculture
Organization of the United Nations/Rome, p.226-247. Antallet af
slagtede kreaturer er indsamlet af FAO fra ca. 200 lande og områder.
FAO har endvidere foretaget et skøn over de områder, som ikke har
indberettet, eller som kun har foretaget delvise indberetninger. Som
det sikkert vil interessere læserne, er FAO's statistiske angivelser
vedr. slagtede dyr i 1984, som følger:
229.249.000 kvæg og kalve,
7.269.000 buffaloer,
409.500.000 får og lam,
177.296.000 geder,
765.424.000 svin,
4.032.000 heste,
21.902.400.000 høns
234.000.000 ænder og
372.300.000 kalkuner.
I stedet for at angive antallet af heste og fjerkræ (høns, ænder og
kalkuner), som slagtes hvert år, opgiver FAO den producerede
slagtemængde i metriske tons - MT. Den metriske tonnage var i 1984 på
verdensplan følgende: 504.000 MT hestekød og 29.958.000 MT
fjerkræ.
< 25 > Det er interessant/værd at bemærke at de vediske skrifter
betragter Buddha som en inkarnation af Krishna. I Srimad Bhagavatam
forudsiges Buddha's fremkomst i denne verden, og den store åndelige
mester Srila Jayadeva Gosvami skrev senere i sine bønner til Herren
Krishna:
O my Lord, O Personality of Godhead, all glories unto You. You
compassionately appeared in the form of Lord Buddha to condemn animal
sacrifices. (O Herre, velsignet være Dig, at Du fremstod i Buddha's
skikkelse, og fordømte drab på dyr.)