Jahnu
2019-06-11 02:28:20 UTC
Er livet bare en drøm, en dagdrøm det er muligt at vågne op fra?
I Vedaerne er den materielle verden beskrevet som en drøm - en søvn i
mayas illusion. Den materielle verden og dens tre-dimensionelle
virkelighed, er drømmen, og den åndelige eksistens, vor evige
eksistens i den multidimensionelle, åndelige verden, er virkeligheden.
Hvad menes der med illusion i forhold til virkelighed? Hvordan
stadfæster man, at noget er virkelighed, og noget andet er illusion?
Vi har alle oplevet en illusion under søvnen, når vi drømmer. Mens vi
er i den, synes drømmen særdeles virkelig. Vi gennemgår det samme
register af følelser og indtryk som i vågen tilstand. Vi kan opleve
elendighed eller intens nydelse i en drøm ligesom i det virkelige liv.
Af og til, når vi ønsker at udtrykke, at noget er uvirkeligt, siger
vi, at det var som en drøm. Er en drøm uvirkelig? Når vi under søvnen
befinder os i en drøm, kan den synes meget virkelig. Det kan enhver
vidne om. Hvad er det så, der gør, at en drøm er en drøm og ikke
virkelighed? Netop. Når vi vågner op, ved vi at drømmen ikke var
virkelig.
De vediske vismænd har påpeget, at en drøm eller en illusion er noget
der slutter, og virkelighed er noget der fortsætter, noget som er
vedvarende. Drømmen har altså en begyndelse og en ende. Vores
virkelige eksistens er vedvarende.
Krishna siger:
"De vismænd, som har set sandheden, har konkluderet, at det
ikke-eksisterende (den materielle krop) ikke varer ved, og i deteviges
tilfælde (sjælen) er der ingen forandring." (Bg.2.16)
Så i virkeligheden eksisterer det midlertidige ikke, kun det evige
eksisterer. I forhold til det evige, vil det midlertidige altid være
flygtigt og insubstantielt, det vil være som en drøm. Selv en lang
drøm som livet vil blive reduceret til minder. De fede oplevelser, vi
havde for en uge siden, er nu ikke meget anerledes end havde de været
en drøm.
Da en drøm har en ende, kan man ikke finde tilfredstillelse i den.
Forestil dig en nat du har en særlig nydelsesfuld drøm. Du har endelig
fået scoret hende din drømmepige, hende med fletningerne du altid har
gået og drømt om. Og lige når du er ved at nå i mål med hende...
vågner du op. Træls, ik'?
Det er derfor, vi ikke kan finde virkelig nydelse i en drøm. Vi vågner
op hele tiden til den såkaldte virkelighed. Drømmen ta'r slut. Derfor
er den en illusion. Et tilsvarende forhold og samspil kan observeres i
vores såkaldte virkelige liv. I vågen tilstand accepterer vi vores
eksistens som værende virkelig. Vi accepterer vores liv som værende
virkelighed. Hvordan kan livet da være en drøm?
Fordi det hører op. Det slutter. Det er det, som er den materielle
verdens virkelige illusion. Den er ikke uvirkelig i den forstand, at
den ikke eksisterer, den er uvirkelig fordi, den hører op. Den holder
ikke det, den lover - løftet om tilfredsstillelse.
Vi betragter måske vores sansenydelse som yderst substantiel. Den
tilfører os tilsyneladende tilfredsstillelse. Hvad er der i vejen med
det, spørger vi om. Det, der er i vejen med sansenydelse, er, at den
hører op; altid. Det er det, der er galt. Derfor kan den ikke
tilfredsstille sjælen, der altid tørster efter varig nydelse.
Om ikke før så ved dødstidspunktet vil dette gå op for os.
Eftersom sjælens konstitutionelle position er at være evig, kan den
ikke finde tilfredsstillelse i en temporær atmosfære. Derfor kan livet
ikke tilfredsstille os, ligegyldigt hvor meget sansenydelse vi
engagerer os i. De ubehagelige og behagelige oplevelser vi har haft i
livet er nu også blot minder; flygtige og uden substans.
Det vil f.eks. være en ringe trøst at mindes de lyksalige stunder man
havde med kvinder, når man i sin alderdom sidder på bænken uden for
indkøbscentret, og kigger på de unge kvinder i miniskørter, der haster
forbi. Minderne kan ikke tilfredsstille de dybe længsler efter nydelse
der bor i hjertet.
Grunden til, at en drøm er en drøm, er altså, at den slutter. Hvis den
fortsatte, ville den jo være virkelig. Hvis en drøm aldrig hørte op,
ville den udgøre virkeligheden. På samme måde er det med vor lykke og
glæde i livet. De er flygtige som i en drøm. De hører også op.
Fra et evigt perspektiv er de uvirkelige. Sanserne kan blive mættet et
øjeblik sammen med Frøken Dk., men så er det slut. Selv om man elsker
Frøken Dk. trofast hele livet, og hun elsker en tilbage, ender
forholdet yderst set i adskillelse, når den ene part dør, eller
forlader den anden. Hvilken gavn kan man derfor have af
sansetilfredstillelse? Selvom den giver en kortvarig sanselig
lindring, er det på længere sigt en håbløs bestræbelse, for den er
dømt til at ende i sorg.
I Vedaerne er det forklaret, at livet, eftersom det har en begyndelse
og en ende, er en illusion. Det er som en drøm. Derfor kan ingen finde
sand tilfredsstillelse i livet. Kroppen har en begyndelse og en ende,
og derfor kan den ikke opfylde vore ønsker om evig nydelse. Sjælens
oprindelige tilstand er at nyde evigt sammen med Krishna. Men i sin
forvildede, illusoriske tilstand, tror den, at den kan finde
tilfredsstillelse i en verden, hvor midlertidigheden råder.
Krishna siger:
' En intelligent person deltager ikke i årsagerne til elendighed,
hvilke er kontakten med de materielle sanser. Sådanne glæder har en
begyndelse og en ende, o Kuntis søn, og derfor finder en eftertænksom
person ingen tilfredsstillelse i dem.' (Bg. 5.22)
Vores bevidsthed er lige nu dækket af materiens filter. Vi tror
derfor, at vi kan finde tilfredsstillelse i materien. Sjælen er trådt
ud af sit evige element og ind i midlertidighedens verden. Den
midlertidige verden, dvs. den materielle verden, er ikke sjælens
virkelige element. Sjælen er en åndelig gnist, og den kan kun trives i
sit rette element - en atmosfære af evighed-kundskab-lyksalighed.
Sjælen i den materielle verden er som en fisk på land. Den er ude af
sit rette element. Det er kun fordi, den har ønsket at leve adskilt
fra Krishna i et forsøg på at immitere Ham, at den er blevet placeret
i denne unaturlige atmosfære.
Den ægte åndelige proces hjælper den slumrende sjæl til at vågne op
til virkeligheden. Virkeligheden er evig fuld af kundskab og
lyksalighed, men fordi vi går og sover i illusion, kan vi ikke opfatte
dette. Vi tror, vi er vågne, at vore gøremål er meget betydningsfulde,
men i virkeligheden sover vi i Krishnas illusoriske energi, uvidende
om vores sande åndelige identitet.
Løsningen er at recitere det hellige navn som alene kan vække os fra
vor slumrende dvale og hjælpe os til indsigt om vor virkelige åndelige
identitet - vores evige identitet.
hare krishna hare krishna krishna krishna hare hare
hare rama hare rama rama rama hare hare
"Det ovenstående mantra bestående af 16 ord og 32 stavelser er det
eneste, der kan give beskyttelse mod Kali-yugas onde indflydelse.
Efter at have gennemsøgt alle Vedaerne finder vi ikke noget mere
ophøjet i denne tidsalder end at recitere Hare Krishna mantraet."
(Kali-santarana Upanishad)
I Vedaerne er den materielle verden beskrevet som en drøm - en søvn i
mayas illusion. Den materielle verden og dens tre-dimensionelle
virkelighed, er drømmen, og den åndelige eksistens, vor evige
eksistens i den multidimensionelle, åndelige verden, er virkeligheden.
Hvad menes der med illusion i forhold til virkelighed? Hvordan
stadfæster man, at noget er virkelighed, og noget andet er illusion?
Vi har alle oplevet en illusion under søvnen, når vi drømmer. Mens vi
er i den, synes drømmen særdeles virkelig. Vi gennemgår det samme
register af følelser og indtryk som i vågen tilstand. Vi kan opleve
elendighed eller intens nydelse i en drøm ligesom i det virkelige liv.
Af og til, når vi ønsker at udtrykke, at noget er uvirkeligt, siger
vi, at det var som en drøm. Er en drøm uvirkelig? Når vi under søvnen
befinder os i en drøm, kan den synes meget virkelig. Det kan enhver
vidne om. Hvad er det så, der gør, at en drøm er en drøm og ikke
virkelighed? Netop. Når vi vågner op, ved vi at drømmen ikke var
virkelig.
De vediske vismænd har påpeget, at en drøm eller en illusion er noget
der slutter, og virkelighed er noget der fortsætter, noget som er
vedvarende. Drømmen har altså en begyndelse og en ende. Vores
virkelige eksistens er vedvarende.
Krishna siger:
"De vismænd, som har set sandheden, har konkluderet, at det
ikke-eksisterende (den materielle krop) ikke varer ved, og i deteviges
tilfælde (sjælen) er der ingen forandring." (Bg.2.16)
Så i virkeligheden eksisterer det midlertidige ikke, kun det evige
eksisterer. I forhold til det evige, vil det midlertidige altid være
flygtigt og insubstantielt, det vil være som en drøm. Selv en lang
drøm som livet vil blive reduceret til minder. De fede oplevelser, vi
havde for en uge siden, er nu ikke meget anerledes end havde de været
en drøm.
Da en drøm har en ende, kan man ikke finde tilfredstillelse i den.
Forestil dig en nat du har en særlig nydelsesfuld drøm. Du har endelig
fået scoret hende din drømmepige, hende med fletningerne du altid har
gået og drømt om. Og lige når du er ved at nå i mål med hende...
vågner du op. Træls, ik'?
Det er derfor, vi ikke kan finde virkelig nydelse i en drøm. Vi vågner
op hele tiden til den såkaldte virkelighed. Drømmen ta'r slut. Derfor
er den en illusion. Et tilsvarende forhold og samspil kan observeres i
vores såkaldte virkelige liv. I vågen tilstand accepterer vi vores
eksistens som værende virkelig. Vi accepterer vores liv som værende
virkelighed. Hvordan kan livet da være en drøm?
Fordi det hører op. Det slutter. Det er det, som er den materielle
verdens virkelige illusion. Den er ikke uvirkelig i den forstand, at
den ikke eksisterer, den er uvirkelig fordi, den hører op. Den holder
ikke det, den lover - løftet om tilfredsstillelse.
Vi betragter måske vores sansenydelse som yderst substantiel. Den
tilfører os tilsyneladende tilfredsstillelse. Hvad er der i vejen med
det, spørger vi om. Det, der er i vejen med sansenydelse, er, at den
hører op; altid. Det er det, der er galt. Derfor kan den ikke
tilfredsstille sjælen, der altid tørster efter varig nydelse.
Om ikke før så ved dødstidspunktet vil dette gå op for os.
Eftersom sjælens konstitutionelle position er at være evig, kan den
ikke finde tilfredsstillelse i en temporær atmosfære. Derfor kan livet
ikke tilfredsstille os, ligegyldigt hvor meget sansenydelse vi
engagerer os i. De ubehagelige og behagelige oplevelser vi har haft i
livet er nu også blot minder; flygtige og uden substans.
Det vil f.eks. være en ringe trøst at mindes de lyksalige stunder man
havde med kvinder, når man i sin alderdom sidder på bænken uden for
indkøbscentret, og kigger på de unge kvinder i miniskørter, der haster
forbi. Minderne kan ikke tilfredsstille de dybe længsler efter nydelse
der bor i hjertet.
Grunden til, at en drøm er en drøm, er altså, at den slutter. Hvis den
fortsatte, ville den jo være virkelig. Hvis en drøm aldrig hørte op,
ville den udgøre virkeligheden. På samme måde er det med vor lykke og
glæde i livet. De er flygtige som i en drøm. De hører også op.
Fra et evigt perspektiv er de uvirkelige. Sanserne kan blive mættet et
øjeblik sammen med Frøken Dk., men så er det slut. Selv om man elsker
Frøken Dk. trofast hele livet, og hun elsker en tilbage, ender
forholdet yderst set i adskillelse, når den ene part dør, eller
forlader den anden. Hvilken gavn kan man derfor have af
sansetilfredstillelse? Selvom den giver en kortvarig sanselig
lindring, er det på længere sigt en håbløs bestræbelse, for den er
dømt til at ende i sorg.
I Vedaerne er det forklaret, at livet, eftersom det har en begyndelse
og en ende, er en illusion. Det er som en drøm. Derfor kan ingen finde
sand tilfredsstillelse i livet. Kroppen har en begyndelse og en ende,
og derfor kan den ikke opfylde vore ønsker om evig nydelse. Sjælens
oprindelige tilstand er at nyde evigt sammen med Krishna. Men i sin
forvildede, illusoriske tilstand, tror den, at den kan finde
tilfredsstillelse i en verden, hvor midlertidigheden råder.
Krishna siger:
' En intelligent person deltager ikke i årsagerne til elendighed,
hvilke er kontakten med de materielle sanser. Sådanne glæder har en
begyndelse og en ende, o Kuntis søn, og derfor finder en eftertænksom
person ingen tilfredsstillelse i dem.' (Bg. 5.22)
Vores bevidsthed er lige nu dækket af materiens filter. Vi tror
derfor, at vi kan finde tilfredsstillelse i materien. Sjælen er trådt
ud af sit evige element og ind i midlertidighedens verden. Den
midlertidige verden, dvs. den materielle verden, er ikke sjælens
virkelige element. Sjælen er en åndelig gnist, og den kan kun trives i
sit rette element - en atmosfære af evighed-kundskab-lyksalighed.
Sjælen i den materielle verden er som en fisk på land. Den er ude af
sit rette element. Det er kun fordi, den har ønsket at leve adskilt
fra Krishna i et forsøg på at immitere Ham, at den er blevet placeret
i denne unaturlige atmosfære.
Den ægte åndelige proces hjælper den slumrende sjæl til at vågne op
til virkeligheden. Virkeligheden er evig fuld af kundskab og
lyksalighed, men fordi vi går og sover i illusion, kan vi ikke opfatte
dette. Vi tror, vi er vågne, at vore gøremål er meget betydningsfulde,
men i virkeligheden sover vi i Krishnas illusoriske energi, uvidende
om vores sande åndelige identitet.
Løsningen er at recitere det hellige navn som alene kan vække os fra
vor slumrende dvale og hjælpe os til indsigt om vor virkelige åndelige
identitet - vores evige identitet.
hare krishna hare krishna krishna krishna hare hare
hare rama hare rama rama rama hare hare
"Det ovenstående mantra bestående af 16 ord og 32 stavelser er det
eneste, der kan give beskyttelse mod Kali-yugas onde indflydelse.
Efter at have gennemsøgt alle Vedaerne finder vi ikke noget mere
ophøjet i denne tidsalder end at recitere Hare Krishna mantraet."
(Kali-santarana Upanishad)