Post by EXLEXOg hvor mange "ægte religioner" findes der så?
Har du tænkt dig at tage mit ord for det, tumbe?
Naturen består af tre kvaliteter - godhed, lidenskab og uvidenhed.
Enhver tilstand, ethvert levende væsen, enhver situation, enhver
stemning, enhver manifestation, ethvert element, enhver tanke eller
følelse, enhver fremtoning, enhver biologisk form, enhver psyke,
ethvert element, kort sagt alting, er en manifestation af naturens 3
kvaliteter - godhed, lidenskab, og uvidenhed. (sattva, raja, og tama)
- kort sagt alting, er en kombination af disse tre kvaliteter eller
kategorier. Det er ligesom de tre grundfarver - rød, gul og blå. Fra
disse tre grundfarver opstår alle andre farver, nuancer og
afskygninger af farver.
Godhedens kvalitet er oplysende og betinger opretholdese. Lidenskabens
kvalitet er lysten og betinger skabelse, uvidenhedens kvalitet er
tildækkende og betinger destruktion. I godhedens kvalitet er man
tilfreds, filosofisk indstillet og søger oplysning. I lidenskabens
kvalitet lider og nyder man skiftevis sine sanser, og søger aktivitet,
og i uvidenhedens kvalitet lider man konstant og søger inaktivitet.
Disse tilstande gælder både mentalt og fysiskt.
I den materielle verden eksisterer de 3 kvaliteter ikke i deres rene
form, men altid i en blanding, og der foregår altid en kamp
kvaliteterne imellem om dominans.
Hvis man dør i godhedens kvalitet opnår man de himmelske planer. Hvis
man dør i lidenskabens kvalitet opnår man det jordiske plan blandt
mennesker, og hvis man dør i uvidenhedens kvalitet opnår man
dyreplanet. Derfor er der en reel fare ved at lade sig dominere af
uvidenhedens kvalitet, eftersom man i denne kvalitet, hvis den ikke
modarbejdes af lidenskab og godhed, synker ned til mere og mere
degraderende former for galskab for til sidst at ende i en dyrekrop.
Denne konstante kamp mellem kvaliteterne for dominans foregår i sindet
og kommer til udtryk gennem kroppens handlinger. Hvis man ikke gennem
oplysning (dvs. godhedens kvalitet) bliver bevidst om disse kvaliteter
og hvordan de virker, vil man blot forblive et hjælpeløst offer for
naturens tre kvaliteter. En person, der befinder sig i overvejende
uvidenhed, kan ikke komme ud ved egen hjælp eftersom han er fastlåst i
sin uvidenhed. Han behøver hjælp fra en person i godhedens kvalitet,
en oplyst person. Prabhupada giver ofte eksemplet - hvis man er bundet
rigtigt godt med reb, kan man kun komme fri ved hjælp fra en anden
person.
Det kaldes åndeligt selvmord at lade sig synke ned i uvidenheden
kvalitet eftersom sjælen i en dyrekrop ikke er bevidst om andet end at
spise, sove, parre sig og forsvare sig. Der er ingen erkendelse mulig
af selvets virkelige natur i en dyrekrop. I dyret er selvet helt
fastlåst i en instinktverden hvor kroppen handler automatisk (dvs.
helt uden reflektering) per de indput, den modtager gennem sanserne.
Så kort sagt så kendetegner opretholdelse sattva guna, eller godhedens
kvalitet; skabelse kentetegner raja guna, eller lidenskabens kvalitet,
og ødelæggelse kendetegner tama guna, eller uvidenhedens kvalitet. Vi
kan tage eksemplet med et hus. Det tager raja guna at bygge det,
sattva guna at opretholde det, og tama guna at ødelægge det. Disse tre
kvaliteter er en slag energier der virker overalt i skabelsen. Den
materielle natur veksler konstant mellem disse tre faser - skabelse,
opretholdelse og destruktion.
De tre energier virker også på mennesker og deres psyke. Man kan
bedømme og kategorisere en person på den måde, som han er underlagt
naturens tre kvaliteter. Det vil komme til udtryk i alt hvad personen
fortager sig og den måde han tænker på. Det kan også ses på hvad
personen er tiltrukket og frastødt af og hvad hans fortrukne nydelse
er. Helt basalt kan det siges, at den fortrukne nydelse i godhedens
kvalitet kommer fra at studere og undersøge viden. Den foretrukne
nydelse i lidenskabens kavlitet kommer fra sex, og den foretrukne
nydelse i uvidenhedens kvalitet kommer fra stoffer og beruselse. Så
en person, der befinder sig overvejende i godhedens kvalitet, søger
oplysning. En person overvejende i lidenskabens kvalitet søger
handling og sex, og en person overvejende i uvidenhedens kvalitet
søger forglemmelse og søvn gennem rusmidler. Vi kender alle professor
typen, der kun bryder sig om viden. Stræber typen, der arbejder hårdt
for at tjene penge, og den dovne drivvert der kun vil sidde og drikke
øl.
Alle menneskelige egenskaber som tro, beslutsomhed, generøsitet,
talegaver, forsagelse, bestræbelse osv. kan beskrives i de 3
kvaliteter. Der er fx. viden i godhedens kvalitet, viden i
lidenskabens kvalitet, og viden i uvidenhedens kvalitet. Viden i
godhedens kvalitet er når man ser forskel på bevidsthed og materien,
man ser forskel på sig selv og sin krop. Når man ser en anden krop,
hvad enten det er et menneske eller et dyr, ser man ikke kroppen men
sjælen indeni kroppen. Man ser brahman - den evigt altgennemtrængende
Guds ånd.
I lidenskabens kvalitet ser man ikke ånden eller bevidstheden, men kun
den fysiske fremtoning. Man ser alle levende væsener i forhold til den
krop, de befinder sig i.
Og viden i uvidenhedens kvalitet vil sige at man ser sit arbejde som
et og alt. Man identificerer sig med sit arbejde. En fodboldspiller
ved hvordan man spiller fodbold, så det er viden, men det er viden i
uvidenhedens kvalitet. Der er personer, der går helt i spåner, når de
mister deres arbejde. De er helt identificeret med deres arbejde. Det
er fordi, de befinder sig overvejende i uvidenhedens kvalitet.
Generelt kan det siges at godhed befordrer opretholdelse, lidenskab
befordrer skabelse, og uvidenhed befordrer destruktion. Des mere ens
viden er i godhedens kvalitetet, des mere ser man alle levende væsener
som sjæle, evige dele af den samme helhed. Og des mere den viden, man
kultiverer, fjerner sig fra den forståelse og gør, at man ser andre
levende væsener som deres kroppe (og dermed udelukkende som objekter
for ens egen kropslige nydelse), for ikke at tale om, når man lever
kun for sit arbejde - des mere er ens viden i lidenskabens og
uvidenhedens kvaliteter.
Jo mere ens viden er godhedens kvalitet, des mere kan man nærme sig
det transcendentale stade, fordi man ser tingene som de er, og jo mere
ens viden er i lidenskabens og uvidenhedens kvalitet, jo mere bliver
man cementeret ind i sin egen selviske opfattelse af virkeligheden, og
des mere bliver man således underlagt illusion og uvidenhed.
På den måde kan man kategorisere sig selv og alle andre i forhold til
disse kvaliteter og der igennem forstå, hvorfor personer taler og
tænker som de gør og også forstå, hvorfor ens omgivelser ser ud som de
gør.
Hvis man kender videnskaben om disse naturens kvaliteter kan man
begynde at hæve sig over dem. Hvis man ikke kender til dem, vil man
være et hjælpeløst offer for sin egen natur. Selvom man fx. godt ved,
at noget er forkert, kan man ikke lade være med at gøre det alligevel,
hvis man befinder sig stærkt i lidenskabens eller uvidenhedens
kvalitet.
På den måde gør Vaishnava religionen en i stand til at måle viden og
forstå verden, som den er. Det kan man altsammen lære fra Bhagavad
Gita - Guds sang. Jeg har vedhæftet kapitel 14 i Bhagavad Gita om
naturens kvaliteter. De 3 kvaliteter og deres symptomer beskrives
endvidere i 18. kapitel.
Bhagavad Gita, kapitel 14 - Naturens tre kvaliteter.a
Guddommens Højeste Personalighed sagde: Jeg vil igen bekendtgøre denne
højeste visdom, den bedste blandt al kundskab. De vismænd, der kendte
til den, har alle opnået den højeste fuldkommenhed. (Bg.14.1)
Ved at blive fixeret i denne viden kan man opnå en transcendental
natur magen til Min egen. Ved at blive situeret således vil man ikke
blive født ved tiden for skabelsen og ej heller blive forstyrret, når
tilintetgørelsen kommer. (Bg. 14.2)
Den totale materielle substans, der kaldes Brahman, er kilden til
fødsel, og det er denne Brahman, Jeg befrugter, O Bharatas søn, og gør
det muligt for alle levende væsener at blive født. (Bg.14.3)
Det bør forstås, at alle livsarter, oh Kuntis søn, er blevet
muliggjorte gennem fødsel i denne materielle natur, og at Jeg er den
sædgivende fader. (Bg.14.4)
Den materielle natur består af de tre kvaliteter - godhed, lidenskab
og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i kontakt med
naturen, O sværtbevæbnede Arjuna, bliver han betinget af disse
kvaliteter. (Bg. 4.5)
O du syndefri, godhedens kvalitet, der er renere end de andre, er
oplysende, og den befrier en fra syndefulde reaktioner. De, der
befinder sig i denne kvalitet, bliver betingede af en fornemmelse af
glæde og viden. (Bg. 14.6)
Lidenskabens kvalitet udspringer fra ubegrænsede begær og længsler, O
Kuntis søn, og pga. dette bliver det legemeliggjorte levende væsen
bundet til materielle frugtbærende handlinger. (Bg. 14.7)
O Bharatas søn, du bør vide at mørkets kvalitet, født af uvidenhed, er
den, der vildleder alle legemeliggjorte levende væsener. Denne
kvalitet resulterer i galskab, ladhed og søvn, der binder den
betingede sjæl. (Bg. 14.8)
Godhedens kvalitet betinger en til lykke, O Bharatas søn, lidenskabens
kvalitet betinger en til frugtbærende handlinger; og uvidenhedens
kvalitet, der dækker ens viden, binder en til galskab. (Bg. 14.9)
Nogle gange er godhedens kvalitet fremtrædende, idet den overvinder
lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter, O Bharatas søn. Nogle gange
overvinder lidenskab godhed og uvidenhed, og andre gange overvinder
uvidenhed godhed og lidenskab. På denne måde foregår der altid en kamp
om herredømmet. (Bg. 14.10)
Godhedens fremtrædelsesform kan opleves, når alle kroppens porte er
oplyste af viden. (Bg. 14.11)
O du bedste blandt Bharatas, når lidenskabens kvalitet er i stigning,
udvikles der symptomer på stor tilknyting, frugtbærende handlinger,
intens bestræbelse og ukontrollerede begær og længsler. (Bg. 14.12)
Når uvidenhedens kvalitet er fremtrædende, O Kurus søn, opstår der
mørke, træghed, galskab og illusion. (Bg. 14.13)
Når man dør i godhedens kvalitet, opnår man de store vismænds rene,
højere planeter. (Bg. 14.14)
Når man dør i lidenskabens kvalitet, fødes man blandt de, der er
beskæftigede med frugtbærende (selviske) handlinger (dvs. blandt
menneske på jordplaneten); og når man dør i uvidenhedens kvalitet,
fødes man igen i dyreriget. (Bg. 14.15)
Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godheden
kvalitet. Men handlinger udført i lidenskabens kvalitet resulterer i
elendighed, og handlinger udført i uvidenhedens kvalitet resulterer i
tåbelighed. (Bg. 14.16)
Fra godhedens kvalitet udvikles virkelig viden; fra lidenskabens
kvalitet udvikles grådighed; og fra uvidenhedens kvalitet udvikles
tåbelighed, galskab og illusion.
(Bg. 14.17)
De, der befinder sig i godhedens kvalitet, stiger gradvist op til de
højere planeter; de, der befinder sig i lidenskab, bor på de jordiske
planeter; og de, der befinder sig i den vederstyggelige uvidenhedens
kvalitet, går ned til de helvedsagtige verdener. (Bg. 14.18)
En, der på ordentlig vis forstår, at alle handlinger i virkeligheden
udføres af disse naturens kvaliteter, og som kender den Højeste Herre,
der er hævet over disse kvaliteter, opnår Min åndelige natur. (Bg.
14.19)
Når det legemeliggjorte væsen er i stand til at hæve sig over disse
tre fremtrædelsesformer forbundet med den materielle krop, kan det
blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende elendigheder,
og kan nyde nektar selv i dette liv. (Bg. 14.20)