Jahnu
2019-06-15 03:56:56 UTC
Ifølge den vediske version er grunden til, at mange mennesker er
ulykkelige i det moderne samfund, fordi de mangler en åndelig
dimension i tilværelsen. Mennesker uden en åndelig dimension i
tilværelsen spilder faktisk tiden i den menneskelige livsform.
Glæde, der er baseret på ydre omstændigheder såsom kroppen og sindet,
er nemlig selve årsagen til lidelse, fordi sådanne glæder altid har en
begyndelse og en ende. Eftersom sjælen er evig, higer den altid efter
evig tilfredsstillese og kan aldrig blive fuldt tilfreds gennem
sanserne og sindet. Hvis man fx.(hvad Gud forbyde) gik hen og blev
døv, kunne man ikke mere finde nydelse i musik. Eller hvis man blev
blev blind, kan man ikke mere finde nydelse i at se film eller kunst,
og så bliver den samme nydelse forvandlet til frustration.
Yderst set vil den materielle krop blive for gammel og affældig til at
tilføre os den nydelse, vi har været vant til. Hvis man så ingen
åndelig viden har og ikke har lært at finde glæde i selvet - en glæde
der er uafhængig af ydre omstændigheder, den glæde, der er indbygget i
sjælen - så vil man ende sine dage som en gammel, bitter mand eller
kvinde, og ens død vil ligeledes blive en miserabel, uværdig affære.
Når man dør i en sådan frustreret tilstand, vil ens næste liv blive
derefter, og således kan man hænge fast i en cyklus af elendighed i
mange liv fremover.
Det eneste, der kan hjælpe en ud af denne elendighedens cyklus, er at
forbinde sig med sit virkelige selv og derefter forbinde sit virkelige
selv med Krishna. Først da kan man blive virkelig lykkelig.
Mange hævder, at man ikke bør spilde sin tid med religion. Men dette
menneskeliv er den eneste livsform, hvor sjælen kan forstå Gud. Ja,
den menneskelige livsform er beregnet til netop dette: at søge efter
den Absolutte Sandhed. Spise, sove, parre sig og forsvare sig kan man
gøre i enhver livsform. Men man kan ikke forstå Gud i andre end den
menneskelige livsform.
Nu siger folk så - skal vi ikke bare koncentrere os om at leve et godt
liv, mens vi har det?
Men yderst set kan man ikke leve et godt liv i den materielle verden.
Den materielle verden er netop designet af Krishna til at bringe os
lidelse. Man kan forsøge at nyde, men nydelsen vil altid ende i sorg
og elendighed - når den hører op. Vi søger fx. alle ægte kærlighed, og
de fleste finder også en partner, de kan elske. Men den kærlighed er
dømt til at ende i sorg, når den elskede forlader os enten ved at dø
eller skrider fra os.
Den materielle verden er en verden af dualitet. Lykke og lidelse er to
sider af samme mønt. Man kan ikke have den uden den anden. Man kan
selvfølgelig leve et relativt godt liv en hvis periode, men det, vi
anser for godt, vil altid komme til en ende og blive afløst af sin
modsætning - lidelse. Det er det, der er galt med at leve et godt liv
baseret på kropslig og mental tilfredsstillelse.
Noget helt andet er, at hvis man fx. anser et godt liv for at være
forbundet med at spise kødet fra slagtede dyr, så vil det sige, at for
at man kan nyde, må andre lide. Vi lever i en kultur, hvori de to
største forretninger i verden - våben- og kødindustrien - profitterer
på andres død og ødelæggelse. Det giver dårligt karma til samfundet,
som kommer til udtryk gennem dårligt vejr, naturkatastrofer og alskens
ulykker både individuelt og kollektivt.
Den lidelse, man er med til at påføre andre levende væsener i sin jagt
på det gode liv, vil med absolut sikkerhed komme tilbage til en selv.
Det vil sige, at mens man nyder fx. en dejlig bøf med løg, kan man
være sikker på, at den nydelse i fremtiden vil bringe en lidelse.
Derfor bliver det mere og mere umuligt i det moderne forbruger samfund
at leve det gode liv. Des mere folk forsøger at nyde, des mere dårligt
karma skaber de, og des mere vil de lide. Det er skruen uden ende, og
det eneste, der kan afhjælpe det, er ægte åndelig viden.
For at videregive denne urgamle vediske kundskab bliver jeg ofte kaldt
fanatiker, hjernevasket, kultmedlem osv. Det må man tage med som
missionær. Jeg tolererer i høj grad andres opfattelser, jeg
forbeholder mig bare retten til argumentere imod dem, når jeg kan se,
at de er skadelige og ødelægger verden. Jeg hverken kan eller vil
tvinge folk til at følge min livsstil. Kærliged kan aldrig opnås
gennem tvang. Men jeg kan og vil forsøge at videregive kundskaben om
den Absolutte Sandhed, som jeg har modtaget den fra min åndelige
mester i den vediske tradition.
Jeg meget ivrig efter dette, fordi jeg ved, at det kan hjælpe
mennesker ud af deres lidelser. Hvis det gør mig til en hjernevasket
idiot i andres øjene, det må så være.
Personligt synes jeg, at den indstilling fra flertallet af moderne
mennesker vidner om intolerance overfor holdninger, der strider mod
deres eget småborgerlige livssyn.
Man behøver ikke at tro på Krishnabevidsthed. Processen virker uanset,
om man tror på det eller ej. Problemet er selvfølgelig, at hvis man
ikke tror på det, vil man ikke indgå i processen til at begynde med.
På den måde kræver hvad som helst, som man vil gå i lag med, tro.
Det vidunderlige ved Krishna-bevidsthed er, at man ikke behøver at
vente med at dø til at smage den åndelige glæde. Glæden er tilgængelig
her og nu ved at følge processen. Og selv hvis man ikke gør sig færdig
og skal gennem flere liv, så kan man være sikker på, at det vil bedre
bedre liv. Den Krishna-bevidste proces er så kraftfuld, at den på en
gang vil forøge ens livskvalitet i både dette og eventuelle fremtidige
liv.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg
hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du
kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens
elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af
alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en
direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens
fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
ulykkelige i det moderne samfund, fordi de mangler en åndelig
dimension i tilværelsen. Mennesker uden en åndelig dimension i
tilværelsen spilder faktisk tiden i den menneskelige livsform.
Glæde, der er baseret på ydre omstændigheder såsom kroppen og sindet,
er nemlig selve årsagen til lidelse, fordi sådanne glæder altid har en
begyndelse og en ende. Eftersom sjælen er evig, higer den altid efter
evig tilfredsstillese og kan aldrig blive fuldt tilfreds gennem
sanserne og sindet. Hvis man fx.(hvad Gud forbyde) gik hen og blev
døv, kunne man ikke mere finde nydelse i musik. Eller hvis man blev
blev blind, kan man ikke mere finde nydelse i at se film eller kunst,
og så bliver den samme nydelse forvandlet til frustration.
Yderst set vil den materielle krop blive for gammel og affældig til at
tilføre os den nydelse, vi har været vant til. Hvis man så ingen
åndelig viden har og ikke har lært at finde glæde i selvet - en glæde
der er uafhængig af ydre omstændigheder, den glæde, der er indbygget i
sjælen - så vil man ende sine dage som en gammel, bitter mand eller
kvinde, og ens død vil ligeledes blive en miserabel, uværdig affære.
Når man dør i en sådan frustreret tilstand, vil ens næste liv blive
derefter, og således kan man hænge fast i en cyklus af elendighed i
mange liv fremover.
Det eneste, der kan hjælpe en ud af denne elendighedens cyklus, er at
forbinde sig med sit virkelige selv og derefter forbinde sit virkelige
selv med Krishna. Først da kan man blive virkelig lykkelig.
Mange hævder, at man ikke bør spilde sin tid med religion. Men dette
menneskeliv er den eneste livsform, hvor sjælen kan forstå Gud. Ja,
den menneskelige livsform er beregnet til netop dette: at søge efter
den Absolutte Sandhed. Spise, sove, parre sig og forsvare sig kan man
gøre i enhver livsform. Men man kan ikke forstå Gud i andre end den
menneskelige livsform.
Nu siger folk så - skal vi ikke bare koncentrere os om at leve et godt
liv, mens vi har det?
Men yderst set kan man ikke leve et godt liv i den materielle verden.
Den materielle verden er netop designet af Krishna til at bringe os
lidelse. Man kan forsøge at nyde, men nydelsen vil altid ende i sorg
og elendighed - når den hører op. Vi søger fx. alle ægte kærlighed, og
de fleste finder også en partner, de kan elske. Men den kærlighed er
dømt til at ende i sorg, når den elskede forlader os enten ved at dø
eller skrider fra os.
Den materielle verden er en verden af dualitet. Lykke og lidelse er to
sider af samme mønt. Man kan ikke have den uden den anden. Man kan
selvfølgelig leve et relativt godt liv en hvis periode, men det, vi
anser for godt, vil altid komme til en ende og blive afløst af sin
modsætning - lidelse. Det er det, der er galt med at leve et godt liv
baseret på kropslig og mental tilfredsstillelse.
Noget helt andet er, at hvis man fx. anser et godt liv for at være
forbundet med at spise kødet fra slagtede dyr, så vil det sige, at for
at man kan nyde, må andre lide. Vi lever i en kultur, hvori de to
største forretninger i verden - våben- og kødindustrien - profitterer
på andres død og ødelæggelse. Det giver dårligt karma til samfundet,
som kommer til udtryk gennem dårligt vejr, naturkatastrofer og alskens
ulykker både individuelt og kollektivt.
Den lidelse, man er med til at påføre andre levende væsener i sin jagt
på det gode liv, vil med absolut sikkerhed komme tilbage til en selv.
Det vil sige, at mens man nyder fx. en dejlig bøf med løg, kan man
være sikker på, at den nydelse i fremtiden vil bringe en lidelse.
Derfor bliver det mere og mere umuligt i det moderne forbruger samfund
at leve det gode liv. Des mere folk forsøger at nyde, des mere dårligt
karma skaber de, og des mere vil de lide. Det er skruen uden ende, og
det eneste, der kan afhjælpe det, er ægte åndelig viden.
For at videregive denne urgamle vediske kundskab bliver jeg ofte kaldt
fanatiker, hjernevasket, kultmedlem osv. Det må man tage med som
missionær. Jeg tolererer i høj grad andres opfattelser, jeg
forbeholder mig bare retten til argumentere imod dem, når jeg kan se,
at de er skadelige og ødelægger verden. Jeg hverken kan eller vil
tvinge folk til at følge min livsstil. Kærliged kan aldrig opnås
gennem tvang. Men jeg kan og vil forsøge at videregive kundskaben om
den Absolutte Sandhed, som jeg har modtaget den fra min åndelige
mester i den vediske tradition.
Jeg meget ivrig efter dette, fordi jeg ved, at det kan hjælpe
mennesker ud af deres lidelser. Hvis det gør mig til en hjernevasket
idiot i andres øjene, det må så være.
Personligt synes jeg, at den indstilling fra flertallet af moderne
mennesker vidner om intolerance overfor holdninger, der strider mod
deres eget småborgerlige livssyn.
Man behøver ikke at tro på Krishnabevidsthed. Processen virker uanset,
om man tror på det eller ej. Problemet er selvfølgelig, at hvis man
ikke tror på det, vil man ikke indgå i processen til at begynde med.
På den måde kræver hvad som helst, som man vil gå i lag med, tro.
Det vidunderlige ved Krishna-bevidsthed er, at man ikke behøver at
vente med at dø til at smage den åndelige glæde. Glæden er tilgængelig
her og nu ved at følge processen. Og selv hvis man ikke gør sig færdig
og skal gennem flere liv, så kan man være sikker på, at det vil bedre
bedre liv. Den Krishna-bevidste proces er så kraftfuld, at den på en
gang vil forøge ens livskvalitet i både dette og eventuelle fremtidige
liv.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg
hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du
kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens
elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af
alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en
direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens
fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)