Jahnu
2019-03-22 04:26:06 UTC
Jeg så en doumentar på DR1 om skønhedens magt. Programmet handlede om,
hvor vigtigt det er at se godt ud. Det er åbenbart et problem for
mange mennesker, at de ikke ser ud som idealet om den slanke,
strømlinede krop.
De måtte lære at acceptere deres krop og føle sig veltilpads i den.
Så tænkte jeg på, hvilken befrielse den vediske lære er - hvor vigtigt
det er at forstå, at man ikke er sin krop ej heller sit sind men
observanten indeni.
Når man først forstår det, når man forstår, at kroppen er ens maskine
og ikke en selv, så bliver man straks befriet for kropskomplekser. Man
kan selvfølgelig sige, at det er bedre at have en Mercedeskrop end en
Trabantkrop, men hvem hænger sig i ens bil, når man ved, at føren
indeni er et menneske som sig selv?
Når man er kommet i kontakt med sit virkelige selv, sjælen som det
kaldes, så kan man begynde at forbinde sit selv med det Højeste Selv -
Gud.
Gennem en ægte forbindelse af sig selv med Gud, kan man opleve den
højeste glæde. I den forbindelse vil en eftertænksom person spørge sig
selv - hvad er Gud og sjælen lavet af? Hvad består Gud af?
Den vediske forståelse siger, at Gud består af evighed, viden og
lyksalighed. Og eftersom sjælen er en partikel af Guds bevidsthed, er
sjælen en atomisk gnist af evighed, viden og lyksalighed. Læg mærke
til, at den vediske version er den eneste religion i verden, der
tilbyder en klar definition på sjælen og Gud.
Brahma, skaberguden, siger:
Krishna, også kendt som Govinda, er den Højeste Personlige Guddom. Han
har en evig, lyksalig åndelig krop. Han er kilden til alt. Han har
ingen anden årsag end sig Selv, for Han er alle årsagers oprindelige
årsag. --Brahma-samhita, 5.1
Det giver også mening, at evighed viden og lykke er den substans, som
Gud består af. Vi kan teste det på os selv. All sjæle er atomiske
fragmenter af Gud, og hvis det er sandt, bør det kunne stadfæstes
gennem et experiment. Det svarer til at undersøge en enkelt dråbe for
at forstå hele havet.
Det faktum, at alle levende væsener instinktivt graviterer mod disse
tre tilstande, antyder, at det er vores naturlige tilstand. Alle
levende væsener søger evighed, viden og glæde. Vi har alle en
oplevelse af, at disse tre er hovedmotoren eller drivkraften i vores
eksistens.
Vi er alle nydelsessøgende. Vi forsøger alle at lære noget. Og vi
prøver alle at bevare vores væren. Vi besidder overlevelsesdrift.
Overlevelsesdriften sammen med sexdriften er sikkert de stærkeste
drifter hos alle levende væsener.
Kedsomhed hører til materiel eksistens. Som sjæle på det åndelige
plan, bliver vi aldrig trætte af at lege med Krishna. Helt ærligt,
hvem vil ikke gerne være evig ung og lykkelig? Er der nogen, der gerne
vil have, at deres glæde hører op, fordi det altså bare er så kedeligt
at være glad og tilfreds? Nej vel? Den eneste grund til, at man ville
ønske, at ens eksistens skulle slutte, er, hvis livet er miserabelt.
I virkeligheden er vi lykkelige hele tiden. Men i samværd med vores
midlertidige kropslige eksistens bliver vor glæde konstant afbrudt af
lidelser. Men vi ønsker ikke at vores lykke skal ende. Hvem sidder i
et virkelig lykkeligt sindelag og tænker - åh altså, jeg ville ønske
min lykke ville gå væk... det er der ingen, der gør.
Det er således et direkte observerbart faktum, at alle levende væsener
graviterer mod evighed, kundskab og lysaliighed, nøjagtigt som udlært
og forudsagt i den vediske version.
Ved at forbinde os med vor virkelige identitet som sjæl bliver vi
gensitueret i Guds substans af evighed, viden og lykke... vi forbinder
os selv med evighed, viden og lykke.
Metoden til at gøre dette er at påkalde Guds navn og anmode Ham. Det
afstedkommes i den uværende tidsalder af strid og hykleri,
Kali-tidsalderen, gennem at synge eller meditere på Hare Krishna
mantraet.
hare krishna hare krishna krishna krishna hare hare
hare rama hare rama rama rama hare hare
"Det ovenstående mantra bestående af 16 ord og 32 stavelser er den
eneste måde at beskytte sig mod denne tids ondskab. Efter at have
gennemsøgt hele den vediske litteratur finder vi ingen mere ophøjet
religion for den nuværende tiddsalder end at synge Hare Krishna."
--- Kali-santarana Upanishad
hvor vigtigt det er at se godt ud. Det er åbenbart et problem for
mange mennesker, at de ikke ser ud som idealet om den slanke,
strømlinede krop.
De måtte lære at acceptere deres krop og føle sig veltilpads i den.
Så tænkte jeg på, hvilken befrielse den vediske lære er - hvor vigtigt
det er at forstå, at man ikke er sin krop ej heller sit sind men
observanten indeni.
Når man først forstår det, når man forstår, at kroppen er ens maskine
og ikke en selv, så bliver man straks befriet for kropskomplekser. Man
kan selvfølgelig sige, at det er bedre at have en Mercedeskrop end en
Trabantkrop, men hvem hænger sig i ens bil, når man ved, at føren
indeni er et menneske som sig selv?
Når man er kommet i kontakt med sit virkelige selv, sjælen som det
kaldes, så kan man begynde at forbinde sit selv med det Højeste Selv -
Gud.
Gennem en ægte forbindelse af sig selv med Gud, kan man opleve den
højeste glæde. I den forbindelse vil en eftertænksom person spørge sig
selv - hvad er Gud og sjælen lavet af? Hvad består Gud af?
Den vediske forståelse siger, at Gud består af evighed, viden og
lyksalighed. Og eftersom sjælen er en partikel af Guds bevidsthed, er
sjælen en atomisk gnist af evighed, viden og lyksalighed. Læg mærke
til, at den vediske version er den eneste religion i verden, der
tilbyder en klar definition på sjælen og Gud.
Brahma, skaberguden, siger:
Krishna, også kendt som Govinda, er den Højeste Personlige Guddom. Han
har en evig, lyksalig åndelig krop. Han er kilden til alt. Han har
ingen anden årsag end sig Selv, for Han er alle årsagers oprindelige
årsag. --Brahma-samhita, 5.1
Det giver også mening, at evighed viden og lykke er den substans, som
Gud består af. Vi kan teste det på os selv. All sjæle er atomiske
fragmenter af Gud, og hvis det er sandt, bør det kunne stadfæstes
gennem et experiment. Det svarer til at undersøge en enkelt dråbe for
at forstå hele havet.
Det faktum, at alle levende væsener instinktivt graviterer mod disse
tre tilstande, antyder, at det er vores naturlige tilstand. Alle
levende væsener søger evighed, viden og glæde. Vi har alle en
oplevelse af, at disse tre er hovedmotoren eller drivkraften i vores
eksistens.
Vi er alle nydelsessøgende. Vi forsøger alle at lære noget. Og vi
prøver alle at bevare vores væren. Vi besidder overlevelsesdrift.
Overlevelsesdriften sammen med sexdriften er sikkert de stærkeste
drifter hos alle levende væsener.
Kedsomhed hører til materiel eksistens. Som sjæle på det åndelige
plan, bliver vi aldrig trætte af at lege med Krishna. Helt ærligt,
hvem vil ikke gerne være evig ung og lykkelig? Er der nogen, der gerne
vil have, at deres glæde hører op, fordi det altså bare er så kedeligt
at være glad og tilfreds? Nej vel? Den eneste grund til, at man ville
ønske, at ens eksistens skulle slutte, er, hvis livet er miserabelt.
I virkeligheden er vi lykkelige hele tiden. Men i samværd med vores
midlertidige kropslige eksistens bliver vor glæde konstant afbrudt af
lidelser. Men vi ønsker ikke at vores lykke skal ende. Hvem sidder i
et virkelig lykkeligt sindelag og tænker - åh altså, jeg ville ønske
min lykke ville gå væk... det er der ingen, der gør.
Det er således et direkte observerbart faktum, at alle levende væsener
graviterer mod evighed, kundskab og lysaliighed, nøjagtigt som udlært
og forudsagt i den vediske version.
Ved at forbinde os med vor virkelige identitet som sjæl bliver vi
gensitueret i Guds substans af evighed, viden og lykke... vi forbinder
os selv med evighed, viden og lykke.
Metoden til at gøre dette er at påkalde Guds navn og anmode Ham. Det
afstedkommes i den uværende tidsalder af strid og hykleri,
Kali-tidsalderen, gennem at synge eller meditere på Hare Krishna
mantraet.
hare krishna hare krishna krishna krishna hare hare
hare rama hare rama rama rama hare hare
"Det ovenstående mantra bestående af 16 ord og 32 stavelser er den
eneste måde at beskytte sig mod denne tids ondskab. Efter at have
gennemsøgt hele den vediske litteratur finder vi ingen mere ophøjet
religion for den nuværende tiddsalder end at synge Hare Krishna."
--- Kali-santarana Upanishad