Jahnu
2021-06-29 23:49:07 UTC
Verden er ad helvede til, hvis man ikke er lykkelig. Så er det
ligemeget hvor godt andre har det. Hvis DU ikke har det godt, så er
det ad helvede til. Og i det moderne samfund lærer folk ikke hvordan,
de kan formilde og omgås naturen, så den opfylder deres ønsker, og de
får det godt. De tror, de kan betvinge naturen med teknologi.
Men naturen kan ikke betvinges med teknologi. Den kan kun betvinges
gennem psykisk kraft. Naturen er en psyke, et levende væsen, en
person. Hvis vi omgås med hende som om hun var død materie, så omgås
hun med os som om vi var død materie. Hvilket vi i så fald også er,
for hvis vi kun er bevidste om vores krop og dens kultur, så er vi så
godt som døde indeni. Så er vi ikke bedre end hunde og katte. Naturen
er en gudinde, en kvinde. Vi kalder hende endda moder jord. Og vi ved
alle hvilket helvedes hyr, man får, hvis vi ikke behandler vores
kvinder ordentligt.
Når bevidstheden ikke ser sig selv og handler udelukkende af lyst, er
den på et lavt udviklingstrin. Ateistisk bevidsthed er en begrænsning
af bevidstheden, fordi man er ubevidst om den personlige dimension i
tilværelsen. Man ser alting ting som ting. Man ser sig selv som en
ting. Man er blot nogle atomer, der lige fandt sammen i den rigtige
kombination for at danne bevidsthed. For en ateist er naturen bare en
ting, man kan udvinde resurser fra. For en person i åndelig bevidsthed
er naturen en gudinde, man ærer og respekterer. Hvis man ikke gør det,
bliver hun meget vred, og når naturen bliver vred, går det af helvede
til. Det er ikke et spørgsmål om tro eller ej. Det er et beviseligt
faktum, at når vi behandler naturen dårligt, får det det skadelige
konsekvenser.
Det spiller simpelthen ingen rolle hvad man kalder sig selv - kristen,
hindu, ateist eller socialdemokrat - hvis man ikke følger naturens
regler (som de er beskrevet i Vedaerne), så går det ad helvede til, og
ikke alverdens teknologi kan redde os. Det eneste, der kan redde os,
er i det mindste at udvikle en holistisk bevidsthed. Hvis man ikke kan
acceptere Krishna som den Højeste, kan man i det mindste acceptere et
holistisk livssyn. Et holistisk livssyn, er hvor man ser alle levende
væsener, inklusive sig selv, som dele af den samme helhed. Hvis man
påfører et andet levende væsen smerte, skader man sig selv, for man er
dele af den samme helhed.
De fleste moderne mennesker er ateister. Selvom de kalder sig
alverdens ting som kristne, hinduer, jøder, muslimer osv, har de ingen
åndelig forståelse. De er ikke selvrealiserede, for de ser kun deres
krop og dens kultur, de ser ikke deres egen bevidsthed. - de ser ikke
observanten.
De har ikke engang en holistisk forståelse, eller hvis de har, så
handler de ikke på den, Hvorom alting er, så er det et sygdomstegn i
et samfund, når flertallet er materialister. Når flertallet i
samfundet behandler naturen som en ting i stedet for som en person, så
straffer naturen os for vore forbrydelser i form af katastrofer og
sygdom og alskens elendigheder. Det er det scenario vi befinder os i
lige nu. Kun folk, der lever i uvidenhed om deres egen bevidsthed, kan
ikke indse dette indlysende faktum, og fordi de er i flertal, går
samfundet ad helvede til.
Det eneste, man kan gøre, for at lave om på det, er at lave om på sig
selv. Man kan ikke lave om på andre mennesker og man kan heller ikke
lave om på verden. Det eneste, man kan lave om på, er sig selv. Hvis
man forbliver i ateistisk bevidsthed, gør man skade på sig selv, for
man sænker sin bevidsthed ned på et lavere niveau, et niveau hvor
alting er focuseret på kroppen og kroppens relationer.
Ateistisk bevidsthed er kun to trin over dyrebevidsthed. På den
evolutionære skala er der 4 stadier af bevidsthed - dyrebevidsthed,
primitiv menneskelig bevidsthed, civiliseret menneskelig bevidsthed,
og guddommelig bevidsthed. I civiliseret bevidsthed kan man enten være
ateist eller religiøs, men alle følger de samme moralske regler og har
de samme værdier, der går ud på at udnytte naturen for deres egen
nydelse. Indenfor guddommelig bevidsthed findes også flere
gradueringer. I den ene ende af skalaen er der holistisk
helhedsbevidsthed (Brahman-bevidsthed), og i den anden er der
krishnabevidsthed. Krishna-bevidsthed betyder, at man er bevidst om
det Højeste væsen, og befinder sig i den proces, der gradvist tillader
en at overgive sig til Krishnas nydelse.
I åndelig bevidsthed er alting focuseret på Krishna. Hvis alle levende
væsener kan focusere deres bevidsthed på Krishna, bliver de helt
lykkelige og tilfredse... det er garanteret. Krishna garanterer
personligt dette.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg
hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du
kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens
elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af
alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en
direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens
fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
I denne tid er den højeste bevidsthed blevet gjort let tilgængelig,
fordi Gud er kærlig mod sine forvildede dele, og Han ved godt, at folk
er extra dumme og uintelligente i Kaliyuga - den nuværende tidsalder
af strid og hykleri - så Han har sendt sit navn og sagt, at ved blot
at udtale det navn, Krishna, (eller kristus, hvis man er kristen) så
kan man opnå befrielse fra lidelse i den materielle verden. Det er i
virkeligheden det, alle længes efter, men pga. af fordomme og
indokrinering, tror man, at man kan blive lykkelig på anden vis. Men
der er ingen anden måde at blive lykkelig på, end ved at opgive sit
falske ego (krops og sinds egoet)og overgive sig til Krishnas
kærlighed.
I åndelig bevidsthed bliver man lykkelig ved at lade sin sjæle blive
nydt af Krishna, og i materiel bevidsthed bliver man lykkelig ved at
nyde sin krop og sind. Så vi kan nok se, at de fleste mennesker, selv
de der kalder sig religiøse, i virkeligheden er materialister. Ligesom
ateister vil de heller ikke vide noget om Gud.
Den vediske virkelighedsforklaring har intet med tro at gøre. Det er
noget, man kan vide noget om. Hvis det pga fordomme er folk imod at
kalde det Krishna, kan de bare kalde det noget andet, men sandheden
er, at hvis hver enkel person ikke tager ansvar for at udvikle sin
bevidsthed mod højere niveauer, nu når han eller hun har chancen i den
menneskelige livsform, så vil man af naturen blive sat ned i en
lavere livsform næste gang. Når vi nu er blevet oplyst om alt dette,
er det let at forstå, at det er vores pligt at advare mod faren ved at
udvikle en ateistisk mentalitet.
Krishna siger:
De, der således er forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske
anskuelser. I denne vildledte tilstand, bliver alle deres håb om
befrielse, deres frugtstræbende handlinger, og deres udvikling af
viden altsammen forpurrede. (Bg. 9.12)
ligemeget hvor godt andre har det. Hvis DU ikke har det godt, så er
det ad helvede til. Og i det moderne samfund lærer folk ikke hvordan,
de kan formilde og omgås naturen, så den opfylder deres ønsker, og de
får det godt. De tror, de kan betvinge naturen med teknologi.
Men naturen kan ikke betvinges med teknologi. Den kan kun betvinges
gennem psykisk kraft. Naturen er en psyke, et levende væsen, en
person. Hvis vi omgås med hende som om hun var død materie, så omgås
hun med os som om vi var død materie. Hvilket vi i så fald også er,
for hvis vi kun er bevidste om vores krop og dens kultur, så er vi så
godt som døde indeni. Så er vi ikke bedre end hunde og katte. Naturen
er en gudinde, en kvinde. Vi kalder hende endda moder jord. Og vi ved
alle hvilket helvedes hyr, man får, hvis vi ikke behandler vores
kvinder ordentligt.
Når bevidstheden ikke ser sig selv og handler udelukkende af lyst, er
den på et lavt udviklingstrin. Ateistisk bevidsthed er en begrænsning
af bevidstheden, fordi man er ubevidst om den personlige dimension i
tilværelsen. Man ser alting ting som ting. Man ser sig selv som en
ting. Man er blot nogle atomer, der lige fandt sammen i den rigtige
kombination for at danne bevidsthed. For en ateist er naturen bare en
ting, man kan udvinde resurser fra. For en person i åndelig bevidsthed
er naturen en gudinde, man ærer og respekterer. Hvis man ikke gør det,
bliver hun meget vred, og når naturen bliver vred, går det af helvede
til. Det er ikke et spørgsmål om tro eller ej. Det er et beviseligt
faktum, at når vi behandler naturen dårligt, får det det skadelige
konsekvenser.
Det spiller simpelthen ingen rolle hvad man kalder sig selv - kristen,
hindu, ateist eller socialdemokrat - hvis man ikke følger naturens
regler (som de er beskrevet i Vedaerne), så går det ad helvede til, og
ikke alverdens teknologi kan redde os. Det eneste, der kan redde os,
er i det mindste at udvikle en holistisk bevidsthed. Hvis man ikke kan
acceptere Krishna som den Højeste, kan man i det mindste acceptere et
holistisk livssyn. Et holistisk livssyn, er hvor man ser alle levende
væsener, inklusive sig selv, som dele af den samme helhed. Hvis man
påfører et andet levende væsen smerte, skader man sig selv, for man er
dele af den samme helhed.
De fleste moderne mennesker er ateister. Selvom de kalder sig
alverdens ting som kristne, hinduer, jøder, muslimer osv, har de ingen
åndelig forståelse. De er ikke selvrealiserede, for de ser kun deres
krop og dens kultur, de ser ikke deres egen bevidsthed. - de ser ikke
observanten.
De har ikke engang en holistisk forståelse, eller hvis de har, så
handler de ikke på den, Hvorom alting er, så er det et sygdomstegn i
et samfund, når flertallet er materialister. Når flertallet i
samfundet behandler naturen som en ting i stedet for som en person, så
straffer naturen os for vore forbrydelser i form af katastrofer og
sygdom og alskens elendigheder. Det er det scenario vi befinder os i
lige nu. Kun folk, der lever i uvidenhed om deres egen bevidsthed, kan
ikke indse dette indlysende faktum, og fordi de er i flertal, går
samfundet ad helvede til.
Det eneste, man kan gøre, for at lave om på det, er at lave om på sig
selv. Man kan ikke lave om på andre mennesker og man kan heller ikke
lave om på verden. Det eneste, man kan lave om på, er sig selv. Hvis
man forbliver i ateistisk bevidsthed, gør man skade på sig selv, for
man sænker sin bevidsthed ned på et lavere niveau, et niveau hvor
alting er focuseret på kroppen og kroppens relationer.
Ateistisk bevidsthed er kun to trin over dyrebevidsthed. På den
evolutionære skala er der 4 stadier af bevidsthed - dyrebevidsthed,
primitiv menneskelig bevidsthed, civiliseret menneskelig bevidsthed,
og guddommelig bevidsthed. I civiliseret bevidsthed kan man enten være
ateist eller religiøs, men alle følger de samme moralske regler og har
de samme værdier, der går ud på at udnytte naturen for deres egen
nydelse. Indenfor guddommelig bevidsthed findes også flere
gradueringer. I den ene ende af skalaen er der holistisk
helhedsbevidsthed (Brahman-bevidsthed), og i den anden er der
krishnabevidsthed. Krishna-bevidsthed betyder, at man er bevidst om
det Højeste væsen, og befinder sig i den proces, der gradvist tillader
en at overgive sig til Krishnas nydelse.
I åndelig bevidsthed er alting focuseret på Krishna. Hvis alle levende
væsener kan focusere deres bevidsthed på Krishna, bliver de helt
lykkelige og tilfredse... det er garanteret. Krishna garanterer
personligt dette.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg
hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du
kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens
elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af
alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en
direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens
fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)
I denne tid er den højeste bevidsthed blevet gjort let tilgængelig,
fordi Gud er kærlig mod sine forvildede dele, og Han ved godt, at folk
er extra dumme og uintelligente i Kaliyuga - den nuværende tidsalder
af strid og hykleri - så Han har sendt sit navn og sagt, at ved blot
at udtale det navn, Krishna, (eller kristus, hvis man er kristen) så
kan man opnå befrielse fra lidelse i den materielle verden. Det er i
virkeligheden det, alle længes efter, men pga. af fordomme og
indokrinering, tror man, at man kan blive lykkelig på anden vis. Men
der er ingen anden måde at blive lykkelig på, end ved at opgive sit
falske ego (krops og sinds egoet)og overgive sig til Krishnas
kærlighed.
I åndelig bevidsthed bliver man lykkelig ved at lade sin sjæle blive
nydt af Krishna, og i materiel bevidsthed bliver man lykkelig ved at
nyde sin krop og sind. Så vi kan nok se, at de fleste mennesker, selv
de der kalder sig religiøse, i virkeligheden er materialister. Ligesom
ateister vil de heller ikke vide noget om Gud.
Den vediske virkelighedsforklaring har intet med tro at gøre. Det er
noget, man kan vide noget om. Hvis det pga fordomme er folk imod at
kalde det Krishna, kan de bare kalde det noget andet, men sandheden
er, at hvis hver enkel person ikke tager ansvar for at udvikle sin
bevidsthed mod højere niveauer, nu når han eller hun har chancen i den
menneskelige livsform, så vil man af naturen blive sat ned i en
lavere livsform næste gang. Når vi nu er blevet oplyst om alt dette,
er det let at forstå, at det er vores pligt at advare mod faren ved at
udvikle en ateistisk mentalitet.
Krishna siger:
De, der således er forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske
anskuelser. I denne vildledte tilstand, bliver alle deres håb om
befrielse, deres frugtstræbende handlinger, og deres udvikling af
viden altsammen forpurrede. (Bg. 9.12)